Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
los
terne nedad, sad nu paa andet Aar i denne Rullestol
iført en Pelsværks foret Slobrok af tyk Silke fra
Bokhara. Hans Ansigt, var broncefarvet, det Hvide
i Øjnene gult, og Pupillerne matte af Sygdom og af
Aarene. Da han hverken i sin Hjerne eller i sit
Hjerte havde noget, hvormed han paa en hæderlig
Maade kunde udfylde Tomheden i sit Liv, befolkede
han sin Ensomhed med svinske Drømme. Og disse
Drømme havde sat deres Stempel paa hans Ansigt.
De en Gang smukke Træk vare afslappede. Ansigtet
var svampet og glat.
Martinoff forestillede Horn for Generalen.
»Velkommen, Hr. Oberst, Velkommen, mine
Herrer, < sagde Nikolaj Konstantinowitsch med en
underlig Stemme, som han lod til at have svært ved
at beherske, ti af og til slog den over i Falset, af
og til i Bas; en Gang imellem var den næppe til at
høre for i det næste Minut ganske umotiveret at være
oppe i den højeste Diskant.
Han saa paa Horns slanke, kraftige Figur.
Ah, que/le laille superbe, mon colonel,
qttelle figure enviable; charme de vons voi’r,
marqnis de Cassecoeur, charme — og han slog
ud med begge Hænder.
Horn hilste paa ham og saa nu, at den gamle
al sin Skrøbelighed havde de samme forfærdelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
