Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et kunde han ikke faa hende til: at føle sig hjemme
i Byen og i Landet. Til hans store Sorg syntes
hun at betragte den Flet, paa hvilken hun befandt
sig, som et tilfældigt Opholdssted, som en Rast, en
Lejrplads paa Vandringen hen mod et stort, et
betydeligt Maal. Hvad dette Maal var, Petersborg eller
Moskov, det vidste hun ikke selv, men at hun
udelukkende var »Passager« i Guvernementsbyen, det
stod klart for hende. Og han, som i dette Arbejde,
i den Nytte, han gjorde, fandt et Maal, som var langt
værdigere end at slaa Turkmener og Tatarer, tog
denne hendes Længsel efter noget nyt, noget andet,
meget ilde op. Ja, af og til blev han endog alvorlig
vred paa hende, noget, han hidtil aldrig havde været.
Helena maatte i lang Tid undgaa dette kildne Emne.
Erik Horn havde endnu en Sorg: han mærkede
meget snart, at hans Helena var yderst upopulær i
Byen. Han led derunder, men kunde ikke gøre noget
i den Sag. Han trøstede sig med, at naar den
lykkelige Tid indtraf, hvor hun skulde være Moder, hk
noget, der kunde udfylde hendes Tid, fik en at sysle
med, at elske, at forgude, saa vilde denne let
forklarlige Nedslagenhed gaa over og hun derved vokse
ind i Samfundet og vinde dets Bevaagenhed. Bedre
end lange Beskrivelser af, hvordan Helena
Nikolajewna følte og havde det, tale følgende Breve, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
