Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Epilog,
Og Aarene flygtede stille og umærkeligt som paa
bløde Yinger. Erik Horn blev paa sin Post i
Petersborg som Adjoint hos den øverste finske
Embedsmand. Friherre Horn havde ikke noget at
bestille, han udfyldte sin Dag med Visiter og sin Aften
med endeløse Rubbere. Han var og blev lige god,
lige velmenende og rettænkende. Naar han en enkelt
Gang tog Del i Raadslagninger angaaende sit
Fødeland, var han besjælet af ægte finsk
Fædrelandskærlighed, men hans store Forbindtlighed og Godhed
tog Luven af hans Fasthed. Staalet i hans Vilje,
der aldrig havde været af den bedste Slags, var
blevet blødt. For hvert Aar blev det ham sværere
at sige nej. Den længe uprøvede Energi var
afkræftet, naar der lagdes Beslag paa den.
Land-flygtigheden begyndte at vise sin demoraliserende
Virkning. De fine Rødder, som havde bundet ham
til Hjemmet, løsnedes den ene efter den anden. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
