- Project Runeberg -  Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge /
i

(1852) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indledning.



Til en from Kone af mit Bekjendtskab kom for et halvt Snes
Aar siden et gammelt, fremmed Kvindemenneske, vaklende ved en
Stav, ind paa Kjøkkenet og stillede sig med bedende Miner der
ved Døren. Hun skjalv over hele Legemet og var saa
overmaade rynket og pjaltet, at Ingen syntes at have seet et saa
ynkeligt Syn før. Man spurgte hende, hvad hun hed, og hvor
hun var fra; men hun kunde lidet se og høre og tale; hun
vidste ikke at give nogen sammenhængende Forklaring. Det
lod til, at en uigennemtrængelig Sløvhed havde lagt sig over
hendes Sind, lig den Skorpe af Urenlighed, som bedækkede
hendes Hud. Husmoderen havde allerede et Stykke Brød i
Haanden for at levere den Fremmede; men ved saaledes mere nær
ved at betragte den ynkværdige Skabning fandt hun, at det ikke
var den Hjælp, som her gjordes Behov. Hun lod den
Gamle, som vel i lange Tider havde gaaet saaledes i Elendighed,
lede hen til en brav Nabokone, der dels for gode Ord og
Betaling, dels af naturlig Medlidenhed paatog sig det
Arbeide at renvaske Mennesket og saa iføre hende noget rent
Linned, som sendtes med. Her pleiedes hun paa det Bedste. Hun
kom i lunkent Bad og lagdes derefter i en Seng. Hendes Sind
syntes beaandet igjen efter Legemets Vederkvægelse; hun saa
med klarere Blik omkring sig, talte med lydeligere Stemme,
yttrede, at hun befandt sig vel, takkede for alt Godt og sov ind —
til den evige Hvile.

Det var, som om Herren netop saa længe havde opholdt
det skrøbelige Liv, indtil det sløve Sind først kunde oplives og
trøstes ved Fornemmelsen af Medmenneskers Deltagelse og deri
fange Haabet om den evige Kjærlighed[1].

[1] Man kan jo ogsaa gjerne simpelthen kalde det et rørende Tilfælde;
men saa skal man ialfald studse ved at se, hvorledes detsamme
Tilfælde kan gjentages. I den bekjendte Dr. Julius’s „Jahrbücher
der Gefängnißkunde,“ 7de Bind (1845), Side 269, fortælles, lidt
omstændeligere, følgende Historie: Til en Pleieanstalt i Berlin bragtes,
eller slæbtes af en plump Haand, et saadant mumieagtigt gammelt
Fruentimmer, som opvakte Alles forfærdede Medlidenhed; hun var
fast ukjendelig for Smuds, sløv og stum; hun kom i Bad og derefter
i Seng, aandede saa lettere, saa klarere omkring sig, yttrede, at hun
befandt sig vel, takkede for alt Godt, sov ind og døde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:38:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free