Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Taternes Historie i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ler, alt ester det Exempel, som de andre Byer i Provence, de
havde besogt, havde givet."
I nogle Aar derester høres der ikke et Ord om
Taterhor-derne. Det ser nd, som oln Mistanken imod dem er bleven
storre og større, og at de have sundet det raadeligst at trække
sig tilbage, skjønt det ikke er godt at skjønne, hvor de da have
holdt til. Men pludselig komme de srem med en ny og dristig
Plan, soln vel maatte tjene til at skaffe dem Tiltro igjen sor
en Stund; den vanartige Slægt agter sig hverken mere eller
mindre end til Rom, Verdens hellige Stad. Paa Veien did
gjæster i Aaret 14^ en Horde Bologna, hvor den under et
Ophold af 15 Dage gjorde overordentlig megen Opsigt. Hele
Byen strømmede ud sor at se de Fremmede i deres Leir
uden-sor Stadens Porte, og oet var neppe saa meget Sigismunds
ogfaa her fremviste Brev, der skaffede dem dette Tilløb, som
deres eget besynderlige Væsen og den Tro, som udbredtes iblandt
Folket, at den ægyptiske „Hertugs" Kone var en Sandsigerske
uden Lige. Men næsten Ingen kom tilbage sra deres Leir uden
at have mistet sin Pengepung, og medens Husene stode tomme,
gik nogle as de skue ^iugares omkring og rapsede uden
Maa-de. Saa blev det udraabt i Byen, at Ingen under Stras as
Exkømmuni kation maatte indlade sig med dette sordægtige Folk,
og under denne sorandrede Stemning fandt Taterne det
raa-deligst at absentere sig. — Men nu gik de lige til Røm
(ial-fald kall man førfølge deres Spor til ganske nær ved Staden),
og det synes, som om de virkelig have fundet Paven og
nar-ret ham ogsaa ligesom Keiseren; thi endnu i samme Aar droge
de omkring og gjorde Lykke med en Skrivelse sra ham, hvori
han gav dem fuld Aflad for deres Synder og anbefalede dem
til al Ehristenhedens Barmhjertighed; ,,det er i Betragtning af
Pavens og Keiserens Breve," siger saaledes en Kronikeskriver i
Basel samme Aar, „at man lader disse Vagabonder gaa,
om-endskjønt til Landalmuens Fortræd." J Aaret 14^7, midt ^i
den sor Frankrige saa bedrøvelige Tid, da Landet under Eng-
lændernes Okkupation besandt sig i en Tilstand af Oplosnings
og Overtroen vistnok skorerede i de ængstede Gelnytter, kom ell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
