Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Taternes Historie i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beretninger havde sremstillet som et Indbegreb af alt
Vederstyg-geligt, eller til Eingalefere sra Øen Eeylon. Mange
havde sor Skik at sorklare alle dunkle Sager af den hellige
Skrift, og derefter fik man nu hore, snart at Taterne vare
Ef-terkolnmere as de halv hedenske øg halv jødiske Galilæere,
snart at de vare i Slægt med de afgud i ske Am o rit er eller
Phil i st ere, snart endog, at de vist vare Levninger af det
af Herren fordærvede Sodomas og Go morr has vanartede
Indbyggere. — Disse Forskninger opsriskedes altid ved en
eller anden Anledning, f. Ex. da den spanske Digter
Eervan-tes i Aaret 1612 udgav sin Novelle la (^itanilla (Taterpigen)
og dermed spredte en ny Jnteresse over det sorunderlige Folks
eventyrlige Skovliv; usortrødent arbeidede de Lærde sort øg
fremsatte sine nye Hypotheser soln utvivlsomme
Kjendsgjernin-ger, saa der til Slut fra Marokko af og til dybt ind i Asien
neppe var noget berygtet Folk eller gaadesuldt Land, ^ uden at
jo ell eller anden Forfatter der troede at have fundet Taternes
Udspring. Alle disse Hypotheser skøge hinanden naturligvis
ihjel, øg saa tog henimod Aaret 1^00 en lærd Tydsker ved
Navn ^agenseil sig sor at forklare sig Gaaden paa en
gan-ske ny Maade. Taterne vare, mente han, ikke noget saadant
eget Folk, soln de sra sørst as havde givet sig ud sor, men t
Virkeligheden kun ty d sk e I ø d e r. Da nemlig noget øver et halvt
Aarhundrede sør Taternes Fremtræden, i Aaret 1^8, den
førte Død rasede i Enrøpa, bleve Jøderne i Tydskland beskyldte
før at have førgiftet Brøndene øg derved anrettet Ulykken, øg
den indtil Raseri førbittrede Almue førfulgte dem paa det
Frygteligste. Nu tænkte hin Lærde sig, at nøgle as de
Ulyk-kelige vare skygtede til Skøvs, at de der havde skjult sig i
Iørdhuler øg ernæret fig, søm de havde kunnet, med
Rød-der øg Kryb, indtil de endelig i Aaret 1417, smudsige øg
sæle, vovede sig sreln igjen; men de skulde da have lagt en
listig Plan,
givet sig ud sor ^Egyptere og sorsogt, hvorvidt
det vilde gaa an at nære sig nled den gamle hebraiske
Ehoeh-ma hajad eller Kunsten at spaa as Haanden. —
nagell-sel var ell berømt Lærd; der blev sørt en langvarig litterær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
