Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Taternes Familie- og Samfundsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
stig Mangfoldighed as Bryllupsceremonier, som Borrolv
be-skriver sra skt Ophold mellem Spaniens Tatere, finder man
heller ikke lettelig Mage til hos andre Folk. Det er imidlertid
let at skjønne, hvorledes Taterne her alligevel kunde komme i
samme Vanrygte som andetsteds; for at fortjene et
Sølv-stykke øpsører ell 6ilanijla gjerne de letsærdigste Dandse til
Øienslyst sor de spanske Adelsjunkere, og en ung Tatermoder
tjener villig ell Abbed med at lokke til ham Egnens smukkeste
Piger; men imellem dem selv og Mændene as det „hvide Blod^
er alligevel et ^svælgende Dyb befæstet."*)
Noget Lignende finder man ogsaa hos de engelske
^yp-sies. Disses gamle Vedtægter eller Grundloven for deres
Taterliv gjengiver Borrolv i folgende 3 Artikler. 1) Forlad
ikke Familiefolket (bevar dets Skikke og omvandrende Liv);
2) vær tro imod ægtemændene (indlad Dig ikke, jnje^ med
Mænd af fremmed Blod), og betal hvad Du skylder nogen
af Familiefolket (og bryd Dig ikke om, hvad Du skylder
An-dre)l Hele Taterfolkets Tilværelse beror paa dell tro
Over-holdelse fornemmelig af 2den Artikel; med Taterkvindernes
Troskab maa den hele Slægt forsvinde. At dersor endnu den
Dag idag de engelske Tateres Hud er ligesaa gulbrun, som
da Slægten sor ^ Hundrede Aar stden koln ind i Landet, at
de endnu i saa paafaldende Grad ligne sine fjerne perfiske
Bro-dre, det er, som Borrolv gjør opmærksom paa, et godt
Vidnes-byrd øm, at disse Taterkvinder dog have bevaret en Dyd,
Tro-skab mod fin Slægt, mod sine Mænd.
Efter alt dette lader det fig ialsald hore, hvad min
før-nævnte Hovedhjemmelsmand fortalte mig oln de norske
Tate-res gamle Lov, som dog efter hans egen Forklaring nu ikke
længer blev overholdt. Saa havde han hort af gamle Tatere,
at naar nogen Taterkvinde, gift eller ugift, skjænkede en
Ikke-Tater, han være buro eller rankano, sin Kjærlighed, saa skulde
hun hedde „Jldsmad" og uden Barmhjertighed lægges paa
*) Man se herom fornemmelig Borro tø s Skildring af
Bryllupseere-moniexne, ans St. 1, 323 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
