Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Skøiernes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I^I
i Slægtens lykkelige Guldalder, da de sydtydske Bølldekrige
kort ester bragte Forstyrrelse og Rædsel over de rigeste Egne
af Tydskland; da skød vel Bøndens Malk for dem af Melk
og Honning, og de plyndrede Kloskerkjeloere strømmede øver med
Møst øg Vin. Under Trediveaarskrigen — derpaa tyde
samti-dige Efterretninger — nød Slægten i det mindste stn
Sølv-alder, under de spanske Sueeessionskrige øg den sranske
Re-vølutions langvarige Usted sin Kobberalder. Siden har vel
ret i egentlig Forstand Jernalderen været over dem, med
Fod-bøiler øg Lænker; men skulde nøgensinde Kommunismens Rige
begynde — og de mange Skøiersølger, søm endnu liste stg om
i Baden og ^urtemberg lned tilstødende Egne i Frankrige
ø.s.v., stirre vist med ehilmsiiskHaah paa Tidernes Tegn saa
vilde denne ryggesløse Slægt saa seire en sorsærdelig Triumph.
^Naar man nu betragter de saa Levninger as det Rotvelsk,
som endnu høres i norske Skoieres Mund, saa skjonner man
strax, at det maa være en Askægger as oet suldstændigere
jydske Rotvelsk, og dette viser igjen tydelig hen til Tydskland
som sit Hjem. Skøiermaalet øg dermed det hele Skøiervæsen
er altsaa sorplantet til Norden sra Tydskland af, og den
Ta-ter havde faaledes ganske Ret, som sagde om Meltraverne
(Skøi-erne), at de vare nøgle Vildtyskere, der sør lange Tider skden
havde trængt sig ind i Landet (st S. 20). Det er nu ikke
at vente, at nøgen Histørieskriver eller Annalist skulde have
givet øs Besked øm, naar øg hvorledes denne Indvandring gik
sor fig; men det kan ogsaa være det samme. De tydske
Ty-vefamilier havde intet Hjem at forlade, og med en Bylt paa
Ryggen førte de alt Sit med sig; snart lokkede vel Lyst til
Eventyr dem ud paa Langtoure, snart maatte nok ogsaa Frygt
for Paagribelse ester en eller anden Udaad bevæge dem til at
opsøge skg fremmede Egne, hvør de vare ukjendte. Men
faa-danne Flokke fandt vistnok de nordiske Lande allerede vel
for-fynede med Tiggere og Landstrygere, som vel endnu strøge øm
paa en mere enfoldig gammeldags Vis, men med Fornoielse
lyttede til de fremmede Gavtyves Undervisning om de
kullsti-gere Kneb, som Spidsbub-Skarpstndigheden i det organiserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
