Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Almuens Forhold mod Fanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesker i at prove Aanderne; hall klynker og klager,
stem-viser Bræk og Saar eller fortæller hjerteskjærende Historier;
han minder Barmhjertigheden oln Herrens Bud og Forjættelse
og stiller sig saa hen der i al stn Usselhed, salnmeltbøiet øg
ydmyg. Lasten iforer stg Nodens Skikkelse, og Noden har en
stor Magt over Rigdommen og Lykken. Det er ell høist
pin-lig Stilling sor dell, som staar tned Haanden fyldt nled Guds
gode Gaver som Hjertet lned Forbarmelse mod den trængende
Medbroder. Der er kun en Udvei her. Man kan — ester
forst at have bespist Betleren, om det skulde være fornodens —
fore ham .hen til Stedets Øvrighed, for at det kan vorde
til-borligt undersøgt, øm han er en Bedrager eller es saa han
es-ter vore Loves fornuftige Hensigt kan hjælpes enten ved
gavn-lig Tugtelse tit sin Sjels Forbedring eller med førsvarlig
Un-derstottelse for sin legemlige Nød. Men herved vilde man rig-
tigllok paadrage sig Tidsspilde og Bryderi*), og dersor kan
jeg til disse mange Historier otn Fanter og Betlere ilke tilføje
et eneste nlig bekjendt Exempel paa, at Nogen har benyttet
denne Udves Paa den ene Side har man ikke Hjerte til at
afvist Betleren; paa dell anden Side vil man ikke plages
læn-gere nled ham; matt ærgrer stg et Øieblik baade over Fanten
og fig selv, men — giver ham et Stnorrebrod eller ett
Skil-ling og lader ham gaa, uden nogen tilbørlig Straf uden
til-strækkel ig Hjælp. istedetfor lned sindigt Overlæg og god
Sam-vittighed at folge hill Fremgangsmaade, hvorved det hele
Fan-te- og Tiggervæfen maatte forsvinde, soger man paa denne
kortere Vis at blive den enkelte Betler kvis ikke betænkende,
at netop derved har Landstrygernes Væsen varet i Aarhundre-
der til bestandig ny ærgrelse for Giverne og sjelefordærvelig
Fristelse for Betlerne.
Saaledes .forbliver det ett stadig Regel, og det ikke blot i
Bondealmuens, ogsaa i Embedsmændenes Huse, at man ikke
*) Det turde vel endogsaa paa enkelte Steder være Tilfældet, at en
Tjenestegut hellere ville miste sin Tjeneste end paa sin Husbondes
Besaling søre en Betler til Lensmanden, Staaderkøngens foragtede
Forretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
