Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Almuens Forhold mod Fanterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Falls soln paa en eller anden Maade soger at nærme stg
til det sædelige Samfund, ofte hore yttringer af stne nye
Omgivelfers dybe Afsky for og Mistillid til den Falltebaarne
og skræmmes derved tilbage til det forrige vilde Liv. Et Par
Kjendsgjerninger vilde yderligere anskueliggjøre, hvorledes
Al-nluen ofte lader stg lede af den umiddelbare Følelse enten af
Medlidenhed eller af Assky. I et Kirkesogn i Guldalen blev
der sor saa Aar siden ansat ell Bygdevægter, som stadig skulde
færdes paa Landeveiene og hindre Fanternes Betleri; men snart
uddannede der stg hos dell lavere Almue den Tro, at Udyr
sikkerlig vilde gjøre Nederlag blandt Kreaturene i
Sæterlllar-kerne til dobbelt Gjengjæld sor, hvad man ved
Bygdevægte-rens Tjeneste indsparede i Almisse til dem, soln gik og bad.
For dell overtroiske Medlidenhedsfølelse gjalt Tiggerne for
hellige Personer, som man ikke maatte forgribe sig paa. — I
Ehristianssands Stift — fortalte vedkommende Præst nlig
kom en Fantefamilie ell Søndag til Kirken for at faa et Barn
døbt, soln Moderen nys forud havde fodt i en nærliggende
Husmalldsstue, hvor Nattelogis var blevet hende tilstaaet;
For-ældrene beklagede stg over, at de ikke havde kunnet faa
Fad-dere til Barnet; Præsten anmodede da stne Tjenestesolk oln at
yde denne ehrifteli^e Tjeneste; men de vilde heller ikke være
Faddere til „Fanteuugen;" saa maatte Præstestuen selv være
Barnets Gudmoder og tage stne voxne Born llled som
Fad-dere. Her afskyedes Fanterne soln en vanhellig Slægt,
uvær-dig til dell Helligaands Naadegave.
I alle de Træs som her ere altforte oln Almuens
For-hold til Fanterne og Losgjællgerne, aabenbarer der fig dog en
meget almindelig Stemning imod dem som Væsner, man ikke
behover at staa i mere end oieblikkelig Berorelse med; ligesom
Fanterne paa en mere eller mindre bestemt Maade betragte stg
selv som staaende udenfor det ovlnge Samfund, faaledes troer
ogsaa Almueu at kunne betragte dem som stg uvedkommende
Fremmede; opstaar nu og da Tanken om, at Civilisationen
og Dyden her skuloe stge at overvinde Raaheden og Lasten, saa
skyder man gjerne Forpligtelsen fra fig ved dell Betragtning,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
