- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
130

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vente mere at nyde Godt af den offentlige Understøttelse. Nu
henvendte de sig til Fogden, og ved hans Mellemkomst fandt
Fattigkommissionen sig nødsaget til at yde det Fornødne til
Afhjælpelsen af den aabenbare Trang, ialfald midlertidig og mod
Erstatning af Statskassen. Og i Skrivelse af 7de Mai overgav
Fattigkommissionen det til Departementets Afgjørelse, hvorvidt
denne Understøttelse skulde vare ved. „Hendes Forhold — hedder
det i denne ved Fattigkommissionens Ordfører udfærdigede
Skrivelse — er saa meget mere lastværdigt, som hun paa
Rednings-Anstalten har nydt en Opdragelse og Undervisning, der berettiger
til større Fordringer baade med Hensyn til Erkjendelsen af det
Rette og til hendes Vandel og Virksomhed. Hun har saaledes
lært Skræddersøm og kan heller ikke være fremmed for huslige
Sysler, da hun som konfirmeret har tjent nogen Tid hos en god
Familie i Christiania. Til Markarbeide er hun ligesaa uvant
som uvillig. Men ligesom jeg ikke tror, at hun nogensinde, uagtet
min Opfordring, har tilbudet sig til nogetsomhelst Arbeide for
Andre, saaledes er det Fattigkommissionens Formening, at Folk
heller ikke vilde betro hende noget Arbeide. Sidstnævnte
Vanskelighed kan alene efterhaanden ventes hævet, naar hun nemlig
i Bygden blev bekjendt fra en fordelagtigere Side end hidtil.
Men skal dette ske, da maa der gribes til strængere Forholdsregler
end hidtil baade med hende og den øvrige Familie, saa at navnlig
Ingen ustraffet skal kunne gjøre, hvad Caroline ifjor foretog sig,
om hun ellers for denne Gang skal blive fri for videre Tiltale.“

For at forklare, hvad Fattigkommissionens Mening var med
dens Tale og Forslag om strængere Forholdsregler, er det
nødvendigt at gaa noget tilbage i Tiden.

Samtidig med at Familien ved Politiets Medvirkning blev
bosat i Elverum, i Slutningen af 1856, blev den sat under
Politiets specielle Opsigt, og det ved Fogdens Paalæg til Lensmanden
om at have nøie Indseende ved dens Forhold, navnlig om den
gjorde sig skyldig i Betleri eller anden Lovovertrædelse. Noget
senere, i Januar 1857, gav Fogden Christian Fredriksen og
hans Ledsagerske en skriftlig Tilladelse til at reise om i
Nabobygderne for at sælge sine Knivskafter, Kurve o. s. v. Men i
April samme Aar skrev Fattigkommissionen til Fogden om, at
denne Reise-Tilladelse burde indskrænkes til at gjælde Manden
alene og helst kun inden Elverums Grændser, at det udtrykkelig
burde udtales i Tilladelsen, at Fruentimmerne ligesaalidt
inden- som udenbygds maatte enten følge ham eller i særskilt Følge
vandre omkring, saasom de skulde være hjemme og sysle med
Fruentimmer-Arbeide, fremdeles at Manden paa sine Vandringer
ikke havde Lov til — hvad han pleiede — at føre Gevær og Hund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free