- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
196

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke være blevet Noget af med hans Plan at nedsætte sig som
Haandværker; men om Grunden hertil er Intet oplyst.

No. 40: det samme gjælder om denne.

No. 36 til 39: da Knudsen skrev sin sidste Indberetning, i
Januar 1859, vare disse 4 Piger i de for dem tingede Logier
og nød regelmæsstg Undervisning til Konfirmation.

No. 35: om denne Gut se nedenfor ved No. 12.

No. 34: om denne 12-aarige Gut gjælder det samme som
om No. 36—39.

No. 33: dette Barn var hos Pleieforældrene.

Nr. [[** sic Nr, ellers No]] 25—32: denne Familie, som skulde forhjælpes til at
blive bosat, opholdt sig i Vintertiden, indtil Departementets
Afgjørelse kunde erholdes, i et Nabosogn, men blev „fordrevet,“
herfra og begav sig af Frygt bort fra Egnen (Knudsen i
Skrivelse 14de Juli 1858). Mod Slutningen af Aaret tog
Sognepræst Birkeland i Hetland sig af samme Familie og androg
om Bevilging til at se den ordentlig bosat. Denne Bevilging [[** sic, +-n-?]]
blev dog ikke tilstaaet og det tildels paa Grund af, at
Sognepræst Birkeland snart skulde flytte fra Hetland, saa det var uvist,
hvad Betryggelse der siden kunde faaes for det fornødne Tilsyn
med det forlangte betydelige Bidrags Anvendelse. Sagen blev
dog ikke aldeles opgivet; det kom an paa, om nogen anden
paalidelig Mand kunde findes villig til i Hr. Birkelands Sted at
tage sig af Familien.

No. 24: denne Dreng omtaler Præsten Knudsen som en
særdeles haabefuld Konfirmand, navnlig med udmærkede Evner.
Men uheldigvis var han paa nogle Dage hos sin Familie
(nysnævnte No. 25—32), da denne som antydet blev fordreven fra
et Nabosogn, og siden havde Præsten (ifølge nævnte Skrivelse
14de Juli) Intet hørt til ham heller.

No. 18—23. Om Manden og Kvinden i denne Familie er
det allerede fortalt, at Præsten Knudsen kort før sin Afreise fra Klep
døbte ham og konfirmerede hende. Uden Tvivl ere de ogsaa blevne
ægteviede siden. Efter Familiens Optagelse i Klep er den, som
før antydet, bleven forøget med et Barn. Den betydelige Udgift
for denne Familie blev i Begyndelsen bevilget kun for den
allernærmeste Fremtid; siden blev den ugentlige Betaling for
Forsørgelsen nedsat med ½ Spd., og endelig blev Forsørgelsesmaaden, som
det synes, den, at Familien skulde holde egen Husholdning,
erholdende noget Vist ugentlig. Men ophøre kunde Understøttelsen
ikke, formedelst Mandens Helseløshed og den store Børnehob;
under 25de Februar 1859 maatte Departementet fremdeles gaa
ind paa at tilsige den fornødne Hjælp indtil videre. Hvad det
sindssvage Barn angaar, oplyste Præsten Knudsen, at han
forgjæves havde søgt Plads for det i noget Sindssyge-Asyl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free