Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang 2. Bekjendtgjørelse fra Kirke-Departementet af 8de Oktober 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væsen og særegne Levemaade, saasom Tatere, Sigenere, Farker, Fusser,
Splinter, Skøiere, Strippere, Strygere, Farere, Fanter, Fantefølger.
Det almindeligste Særkjende ved disse Folk er dette, at de gjerne føre
et reisende Familie-Liv, Mænd og Kvinder, Forældre og Børn tilsammen
(Følger). Vel er der nogle af dem, som have et Slags Hjem i en
eller anden Bygd, hvor de til visse Tider af Aaret have sit Tilhold;
andre kunne være fødte og opdragne af bosiddende Forældre og først
som voxne Mennesker være blevne optagne i et af disse Følger; men
mange og vel de fleste af dem ere fødte af omvankende Forældre, ere
opvoxne paa Landeveiene, have tilbragt al sin Tid paa Reiser, have
aldrig kjendt et ordentligt Hjem. At de ikke føle sig som rigtig
hjemmehørende nogetsteds, men staa som Fremmede i Landet, det kjendes
derpaa, at de gjerne have mere Samkvem med hinanden indbyrdes
end med andre Folk og endogsaa sig imellem ofte bruge et fremmed
Sprog (Fantemaalet). — En Følge af deres idelige Reisen fra Sted
til Sted er den, at de kun kunne befatte sig med visse lidet vigtige
Haandteringer, som til Nød kunne drives af reisende Folk (Hesteskjærere,
Kjedelflikkere, Kammagere, Knappe-Fanter o. s. v.). En anden altfor
naturlig Følge af deres ustadige Flakken er, at deres Børn stundom
ikke erholde christelig Daab, at de endnu hyppigere voxe op uden
Underviisning i Christendoms-Kundskab, at de derfor ikke kunne stedes
til Konfirmation og Altergang og altsaa heller ikke kunne vorde
ægteviede, hvisaarsag Mange af dem give sig sammen i løst Ægteskab.
Med Hensyn hertil er det ofte sagt, at de gaa som Hedninger i Landet.
— Da Arbeidsfortjenesten ved deres foregivne Næringsveie ikke kan
have været tilstrækkelig for dem, og da den forsømte Opdragelse ikke
har indprentet dem de Pligter, som skyldes Andre, saa var det altfor
naturligt, om allehaande Laster og Utilbørligheder gik i Svang blandt
dem; dette har ogsaa været saa i Virkeligheden: meget ofte og især
i afsidesliggende Egne have de ved paatrængende Tryglen og adskillig
Underfundighed (Signeri) vidst at tilvende sig, hvad de have begjæret,
og det er bekjendt, at netop af disse Folk have jevnlig saare Mange
maattet gribes og afstraffes for Tyveri og andre grove Forbrydelser.
Sammenfatter man alt dette i en Sum, saa kan man sige, at
Fanternes Parti er imod Alle og Alle imod det. Men dette er en
ulykkelig Tilstand, ulykkelig for det hele Land, endnu mere ulykkelig
for Fanterne selv. Det er en Tilstand, som Alle bør forene sig om
at faa endt.
Dette har ogsaa været den almindelige Tanke især fra Aaret
1845 af. Da blev Fante-Folket talt (tilsammen 1145 Sjele), og
siden blev dets Kaar og Leveviis mere omhyggelig undersøgt. Dette
bevirkede en større Iver imod Ondet, saa baade offentlige Betjente og
private Mænd snart ved alvorlig Strænghed, snart ved Mildhed og
Hjælpsomhed søgte at bringe de forhen omflakkende Folk til Stadighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
