Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti Kendetegnet paa sandt politisk Liv er: at virke. I
Klubberne tilbragte Mændene sine Aftener med Nydelsen
af „skyldfri GUæder“, de spiste, drak, sang — spillede i
det højeste Komedie. Højere drev man sjælden
Virksomheden, undtagen i Digter-Klubberne, hvor man ogsaa skrev
Vers. Dette Klubliv blomstrede i Nordens Stæder, da
den franske Statsomvæltning som et Tordenbrag
gav Grenlyd over hele Europa, og forstyrrede de i
Enevældets lumre Skygger indslumrede Folkeaander i deres
altfor trygge Søvn. Kun langsomt vaagnede de. De første
Baab om „Frihed, Lighed og Broderskab4* hørtes kun
som i Drømme, og smæltede sammen med Klubvisens Toner
om Sorgfrihed, Broderenighed og Venskab. Lidt efter
lidt fik Sangene stærkere politisk Farve. Den opvoksende
Slægt tilførte friske, ildfulde, ja tit endog altfor
overstrømmende Kræfter. Vel brummede de gamle, men
Ungdommen skulde „rase udw; og mangen af disse unge Sværmere
viste sig senere i det ny Hundreaar, i vor Tid, i
Folke-tiden, som Handlingens Mænd. Nydelsen i Klubselskabet
maatte give Bum for Virksomheden i Statslivet,
Sam-fundsaand for Folkeaand.
For at forstaa, hvilken Bolle den politiske Vise
spillede i denne Overgangstid, er det nødvendigt at mindes de
nordiske Bigers politiske Tilstande omkring Aaret 1789.
Enevælde raadede egenlig i begge de nordiske Stater,
Sverige og Danmark-Norge, hist mer af Gravn end af Navn,
her — omvendt — mer af Navn end af Gavn.
„Såker-hetsaktenw af 3die April 1789 levnede næsten intet Bum
for Friheden, skønt den ikke ligefræm gav Kongen
uindskrænket Magt. Den gamle danske „Kongelov “ af 14de
November 1665 hjæmlede Danmark-Norges Konger det
mest uindskrænkede Enevælde; men den milde. Styrelse
indrømmede dog Friheden et ikke ringe Spillemm.
„Snillekongenu, Gustav III., var visselig ingen
Frihedsmand. Han var aldeles blind for den historiske
Sandhed, som laa til Grund for den franske Statsomvæltning,
og — skønt tildels som et Vrængbilled — fandt sit Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
