Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 MØDET I DET FRANSKE INSTITUT.
kun deri, at det er en rædselsfuld Naturbegivenhed, som for-
korter vort Liv, for nogles Vedkommende med et Par Dage,
for Andres med et Par Aar. Livet er kort, og Ingen giver
godvillig slip paa den mindste Smule deraf. Man skulde saa-
mænd tro, efter Alt hvad man ser og hører, at Enhver vilde
foretrække at se hele den øvrige Verden styrte sammen, naar
han kun selv blev i Live, fremfor at dø selv og vide, at alle
Andre overlevede ham. Det er den rene, skære Egoisme. —
Men, mine Herrer, jeg slulter, som jeg begyndte, med den
faste Tro, at her kun bliver Tale om en partiel Katastrofe,
der vil være yderst interessant i videnskabelig Henseende,
og som vil lade Mennesker nok tilbage til at berette vore
Efterkommere om den. Jorden vil møde Kometen og faa et
Stød, som kan foraarsage lokale Ulykker, men vistnok heller
ikke mere. Det vil blive noget Lignende som et uhyre Jord-
skælv, eller et vulkansk Udbrud, eller en Kyklon. «
Den berømte Astronom havde endt sin Tale. Hans filosofi-
ske Ro, hans aandfulde Udvikling og den Ligegyldighed,
hvormed han for sit Vedkommende saa’ Faren imøde — Alt
bidrog til at berolige Tilhørerne uden dog helt at overbevise
dem. Der var altsaa ikke mere Tale om hele Jordens Under-
gang, men kun om en Katastrofe, som den Enkelte, naar
Alt kom til Alt, dog kunde have grundet Haah om at und-
slippe. Der opstod en Summen over hele Salen af de utallige
private Samtaler, hvori den ene meddelte den Anden sine
Indtryk. Selv Forretningsfolk og Politikere syntes tilfulde at
have fattet Talerens videnskabelige Grunde. — — Da saa"
man Præsidenten for det medicinske Akademi, efter en Op-
fordring af Formanden, langsomt nærme sig Talerstolen.
Det var en høj, tør, mager Mand med stive, kantede Be-
vægelser; hans Ansigt var blegt og havde et asketisk, melan-
kolsk Udtryk, Issen var helt skaldet og de graa Bakkenbarter
tætklippede. Hans Røst lød hult, som om den kom fra en
dyb Kælder, og hele hans Ydre bragte En snarere til at tænke
paa en Bedemand eller Ligbærer end paa en Læge, opfyldt
af Haab om at helbrede sine Syge. Hans Mening om den
forestaaende Begivenhed var vidt forskellig fra Astronomens,
hvilket man straks kunde skønne af de første Ord, han
sagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
