Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 HVORLEDES VERDEN VIL ENDE.
Iguanodontens, Stegosaurens eller de andre Uhyrers i for-
svundne geologiske Perioder —? Hvem véd, om ikke vore
fossile Skeletter en Gang vil forekomme en fjærn Fremtids
Mennesker lige saa uformelige og besynderlige, som Dinosau-
riernes forekommer os? Maaske vil Temperaturen til den Tid
være saa uforanderlig, at man ikke kan tænke sig, hvorledes
en virkelig intelligent Race har kunnet eksistere i en Tids-
alder, der som vor er udsat for bestandige, bratte Tempe-
raturomvekslinger og de mest fantastiske Forandringer i
Himlens Udseende — i det Mindste her, hvor De bor, mine
Herrer. Og hvem véd, om ikke en eller anden uhyre Jord-
revolution, en almindelig Omvæltning, maaske flere Gange
inden dette umaadelige Spand af Tid er forløbet, har begravet
hele Fortidens Værk under nye geologiske Lag og indført en
ny Æra, nye Jordperioder, »quintære«, »seksære«, ganske for-
skellige fra de foregaaende.
»Men — for at vende tilbage til vort egentlige Emne — saa
meget er sikkert, at Solen til syvende og sidst vil ende med
at tabe sin Varme. Den trækker sig sammen og fortættes,
dens Konsistens bliver mindre flydende. Og endelig kommer
der en Tid, da det indre Kredsløb, som nu fører ny Næring
til Fotosfæren og regulerer dens Udstraaling ved at lade
næsten hele den umaadelige indre Masse tage Del i samme,
begynder at møde Modstand og blive langsommere. Da vil
Lys- og Varmeudstraalingen tage af, og paa Jorden vil Plante-
og Dyrelivet mere og mere trænge sig hen imod Ækvator.
Naar saa Cirkulationen i Sollegemet er helt standset, vil den
straalende Folosfære være erstattet af en mørk, ugennemsigtig
Skorpe, som forhindrer al Udstraaling. Solen bliver først til
en mørkerød, derpaa til en sort, for os usynlig Kugle, og
evig Nat breder sig over vor Verden. Maanen, som jo kun
skinner med tilbagekastet Sollys, vil ikke mere oplyse vore
Nætter, og Jorden maa lade sig nøje med det svage Stjærne-
skær. Naar Solvarmen først er tabt, maa vor Atmosfære
holde sig i uafbrudt Ro, intet Vindpust kan blæse fra nogen
ant. Eksisterer Havene endnu, er de bundfrosne. Ingen For-
dampning danner Skyer, ingen Regn falder, ingen Kilde rin-
der. — Muligvis kan der under Solens Dødskamp komme en
sidste Opblussen, som man ser det hos Stjærner, der er ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
