Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 KIRKEFORSAMLINGEN I VATIKANET.
klæring, at Dogmet om de Dødes Opstandelse kunde disku-
teres, uden at man derfor paadrog sig nogen kirkelig Rev-
selse, og der kunde findes en Fortolkning, som forsonede
Fornuften med Troen. Efter hans Mening kunde man godt
indrømme Dogmets Gyldighed, skønt man erkendte, at vore
egne Legemers Genopstandelse var stridende mod Fornuften.
»Vor Doctor angelicus, den hellige Thomas af Aquino,«
sagde han, »forsikrer, at før Opstandelsen skal alle menneske-
lige Legemer fuldstændig opløses ved Ild (Summa theologiae,
III). Jeg skal gerne med Dom Calmet (Afhandling om de
Dødes Opstandelse) gøre den Tilføjelse, at det jo ikke
var umuligt for Skaberens Almagt at forene de adspredte
Molekyler paa en saadan Maade, at der i det genopstandne
Legeme ikke fandtes nogen Molekyle, som ikke havde tilhørt
det i et eller andet Afsnit af dets jordiske Tilværelse. Men
et saadant Mirakel er ikke nødvendigt. Sankt Thomas har
selv vist (loco citalo), at den fuldkomne materielle Identitet
ingenlunde er nødvendig for at tilvejebringe en fyldestgørende
Identitet mellem det genopstandne og det ved Døden øde-
lagte Legeme. Ogsaa jeg mener derfor, at Bogstaven bør vige
for Aanden.
»Hvilket er Principet for et levende Legemes Identitet til
forskellige Tider? Saa meget er vist, at den ikke kan bestaa
i en fuldstændig og vedvarende Identitet af Legemets mate-
rielle Bestanddele. I den vedvarende Strømning, den uop-
hørlige Fornyelse, som udgør den fysiologiske Livsproces,
indgaar stadig nye Stoffer, og Summen af de materielle Dele,
som efterhaanden har tilhørt et og samme Menneskes Legeme
fra Barndommen til Oldingealderen, vilde kunne danne et
Legeme af Kæmpestørrelse. Materialierne kommer og gaar
uophørligt, mens Livet rinder; men Organismen vedbliver at
være den samme til Trods for de Forandringer, der sker, i
Størrelse, Form og indre Bygning. Egens Spire, der ligger
skjult mellem sine to Kimblade — er den maaske ikke det
samme Planteindivid, naar den er bleven til et mægtigt Ege-
træ? Og Larvefosteret, som endnu ligger i Æget, skulde det
have ophørt at være det samme Insekt, naar det er blevet
Larve, Puppe og Sommerfugl? Eller Menneskefosteret — er
det ikke, som Individ betragtet, det samme, der senere kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
