Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 VANITAS VANITATUM.
— hvad er der tilbage af alle de Milliarder Mennesker, der
har levet? Ikke en Gang en Haandfuld Aske!
Hvert Sekund dør der et Menneske paa Jorden, tagen som
Helhed, altsaa omtrent 86000 om Dagen, og et lignende Antal
fødes, eller rettere, der fødes lidt flere. Denne statistiske Be-
regning, der er opstillet i det nittende Aarhundrede, kan
anvendes paa et langt Tidsrum, naar man forøger Tallet i
samme Forhold som den forløbne Tid. Antallet af Mennesker
påa Jorden er vokset fra Periode til Periode. Paa Alexander
den Stores Tid fandtes der maaske i Alt en Milliard Menne-
sker. Ved Slutningen af det nittende Aarhundrede var Folke-
mængden bleven halvanden Milliard. I det to og tyvende
Aarhundrede talte man to, i det ni og tyvende tre Milliarder,
og paa det Højdepunkt, vi nys har skildret, havde Jordens
Befolkning naaet ti Milliarder. Saa begyndte den at tage af.
Af de talløse Menneskelegemer, der har levet, er der intet
Spor. Alt er vendt tilbage til den elementære Tilstand for at
indgaa nye Forbindelser, danne nye Væsener. Himlen smiler,
Marken blomstrer — og Døden høster.
Tiden rinder, og hvad der har fyldt den med Liv og
Travlhed, synker tilbage til det Intet, hvoraf det fødtes.
Arbejder, Glæder og Sorger, Menneskelykke — forbi, forbi!
Den Dag i Gaar eksisterer ikke, er uigenkaldelig tabt. Kun
Ruiner minder om Fortidens Hæder og Stolthed. Hvad der
var, er forsvundet i Evighedens Svælg. Den synlige Verden
dør og forvandles med hvert Sekund. Det eneste Virkelige,
det eneste Varige, er det Usynlige. —
Betingelserne for det organiske Liv havde langsomt for-
andret sig. Vandet var, som sagt, betydelig aftaget paa Klo-
dens Overflade. Det var jo den i Atmosfæren indeholdte
Vanddamp, der opretholdt Varmen og Livet. Da den for-
svandt, kom Kulden og Døden. Om vi tænker os, at Atmos-
færen allerede nu mistede sin Vanddamp, vilde Solvarmen,
skønt i Virkeligheden usvækket, ikke være i Stand til at ved-
ligeholde Plante- og Dyrelivet, hvilket i øvrigt heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
