Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SIDSTE DAG. 261
slægtens sidste Livstegn. Som et uudslukkeligt Fyr lyste den
endnu i Dødens Nat og kastede sine Straaler tilbage over de
svundne Tiders grænseløse Ocean.
At dø? Hvem vilde nu tænke paa Døden! De havde jo
altfor meget at leve for, de havde hinanden. Og vel følte de
den skærende Kulde, der gik dem til Marv og Ben; men bar
de ikke nu i deres eget Bryst en Glød, hvis Varme kunde
besejre den fjendske Natur? Straalede Solen ikke bestandig
i al sin Glans, og kunde det ikke tænkes, at Fuldbyrdelsen
af Jordens Dødsdom endnu vilde blive forhalet en god Stund?
Omegar anstrængte sig for at vedligeholde hele det beun-
dringsværdigt organiserede System, ved hvis Hjælp man i
lange Tider ad kemisk Vej havde uddraget de nærende Stof-
fer af Luften, Vandet og Planterne, og det lod til, at han
havde Held med sig. Saaledes vidste jo ogsaa Barharerne i
fordums Tid, efter det romerske Kejserdømmes Fald, at ud-
nytte Akvadukterne, Thermerne og alle de andre Frembrin-
gelser, som skyldtes Kejsertidens høje Kultur. I Mindesmær-
kerne om den forsvundne Vindskibelighed fandt de Midler
til at opretholde og højne deres eget Liv.
En Dag saa Omegar og Eva en Flok usle, elendige, halv-
vilde Væsener komme vandrende ind i Byen. De havde næsten
intet Menneskeligt ved sig og syntes at repræsentere et Til-
bageskridt henimod de længst forsvundne Abearter. Det var
en omflakkende Stamme, en Levning af en udartet Menneske-
race, som nu kom for at søge et Tilflugtssted mod Døden.
I flere Millioner Aar havde Menneskeslægten efter at have
opnaaet den saa længe eftertragtede Raceenhed, i hvilken alle
de tidligere Varieteter var smeltede sammen, hersket med
Vælde over den besejrede Natur. Men efterhaanden som Livs-
betingelserne blev knappere og knappere paa vor Klode, tabte
denne Slægt af ligestillede og højbaarne Væsener gradvis sin
Kraft og Overlegenhed. De forskellige Klimaters og Natur-
forholds lokale Indflydelser havde atter begyndt at gøre sig
gældende og opløste den tilkæmpede Enhed, saa at der dan-
nedes nye Racer og nye Varieteter. Kun de to solideste og
mest energiske Civilisationer havde, som vi saa, været i Stand
til at gøre Modstand og bevare deres høje intellektuelle
Standpunkt. Hele den øvrige Menneskehed var bleven ældet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
