Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGES SPERO. 69
Haar og et let kruset Skæg af samme Farve. Han
var af Middelhøjde og havde noget vist Elegant
over hele sin Person, en medfødt, fordringsløs
Elegance uden al Affektation.
Hverken jeg selv eller mine Venner havde
nogen Sinde været egentlig Kammerat med ham. Paa
Ferieudflugter, eller naar vi holdt vore smaa Sold,
var han aldrig med. Evig og altid hang han over
sine Bøger og Instrumenter, saa at man gerne
kunde have troet, at han rastløs søgte efter de
Vises Sten, eller vilde finde Cirkelens Kvadratur,
eller udgranske et Perpetuum mobile. Jeg tror, at
han aldrig har havt nogen Ven, maaske med Und-
tagelse af mig selv, og ikke en Gang jeg er vis
paa at have besiddet hans fulde Fortrolighed. Men
i øvrigt er det meget muligt, at hele hans Liv ikke
har rummet nogen anden Begivenhed, hvor Hjærtet
var med i Spillet, end den, jeg nu vil fortælle, og
den kom jeg til at kende snarere som Tilskuer er
nært Hold end som Fortrolig.
Spørgsmaalet om Sjælens Existens lagde stadig
Beslag paa alle Speros Tanker. Undertiden kunde
han fordybe sig i disse Spekulationer med en saadan
Anspændelse af sin Hjærnekraft, at han inden i sit
Hoved fik en mylrende og krybende Fornemmelse,
som truede med at tilintetgøre al Tænkeævne. Dette
skete især, naar han længe havde analyseret. Vil-
kaarene for vor Udødelighed og pludseligt saa’ det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
