Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGES SPERO. 95
gøre. De ni Tiendedeles Værker regnede de for
absolut indholdsløse, og Halvdelen af den resterende
Tiendedel havde kun skrevet Ting, hvis Værdi beror
paa en bestikkende Form. Men efter at de paa den
Maade havde luget Litteraturens Mark, nød de
ogsaa den Tilfredsstillelse at leve i et udvalgt Sam-
fund af højere Aander. Maaske var der ogsaa en
Smule Hovmod med i Spillet.
En Dag kom Spero tidligere end sædvanligt.
»Heureka!« raabte han, men tog sig i det og ved-
blev langsommere: »Maaske . . .«
Og idet han lænede sig op imod Kaminen,
hvor Ilden knitrede lystigt, gav han sig til at tale
med en vis, ham selv ubevidst Højtidelighed; det
var, som talte han med sig selv i Skovens Ensomhed,
og Iclea sad imens og betragtede ham med store,
videbegærlige Øjne.
»Alt, hvad vi ser, er kun et Skin. Virkeligheden
skjuler sig derunder.
»Solen synés at krese om os, at staa op om
"Morgenen og gaa ned om Aftenen, og Jorden, hvor
vi bor, synes at være ubevægelig. Men det er netop
det Modsatte heraf, der er Sandhed. Vi bor paa
Overfladen af et hvirvlende Projektil, der er slynget
ud i Rummet med en Hastighed, fem og halvfjerd-
sindstyve Gange større end den, hvormed en Kanon-
kugle farer frem. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
