Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedraheimen.
ji
15de Januar 1881.
$ 82, $79 ostr! Kvar tenkjande Mann
veit. at alle dei Paragraffarue ved-
kjem ikkje Grunnlogforandringar.
Saki, er ikkje so ugreid, som somt
Folk vil gjera henne til. Men dei som
vil hava Logi til aa segja nokot annat
enn ho segjer. dei maa fyrst røra henne
slik ihop, at ingen tilslutt veit korkje
ut elder inn.
Sakførar kmil Lie, den uye Novem-
berbladstyraren. byrjad sit Bladstyrar-
yrkje med aa gjeva ut eit Blad, som
skulde øydeleggja Jaabæks "Folketi-
dende” og Bondevenrørsla. Me hugsar
ikkje lenger, kva Bladet heitte: men
me hugsar, at det lagde seg etter aa
likna Jaabæks Blad i alle ytre Ting
so godt det kunde. Men det vart nok
ikkje Hr. Lie. som kom til aa tyna
sFolketidende*; so vidt me hugsar
vart Bladet hans ikkje gamalt og hel-
der ikkje stort leset.
So kom han til Throndbeim og hev
der i eit Par Aar styrt eit gamalt un-
derlegt Bakstrævarblad, som heiter so
mykje som .Throndhjems borgerlige
Realskoles Adresse-Contors Efterret-
ninger.* - Der hev han skrivet eit og
annat. som. hev voret so ramt. at det
hev vortet uppteket i . Morgenbladet.*
Men liksom han tok til med aa
vilja tyna *Folketidende* og .,Bonde-
vyennerne,* soleids skal han no
paa aa tyna Verdens Gang* og dei
liberale. . Han er alt ein Mann paa
uppimot 50 Aar, og skreiv han daar-
legt fyrr, so skriv han vist ikkje betre
no. Det er ein Stil, so du stundom
plent kann koma paa Graaten. Og
var .,Folketidende* sterk. so er nok
ikkje .,V. G.* veikare, og dei liberale.
som no hev baade mange fleire med
seg og er klaarare i sin Politikk enn
Bondevennerne, vil helder ikkje vera
so lette aa fau Ende paa, — helst no
daa Regjeringi liksom gjerest paa
(”lægger an paa”) aa eggja Folk upp.
Det er soleids altfor rimelegt. at
liksom Hr. Lie tok seg Vatn yver Ho-
vudet med det fyrste Bladet sitt. so-
leids vil han ikkje viuna stor Frægd
- her helder. — endaa um han legg seg
etter aa gjera bladet sitt so likt” Ver-
dens Gang” i alle ytre Ting, som Raad
kann vera.*) Men ”Fe” vil han vinna,
og det er og ein god Ting. —
Hr. Emil Lie er Bror til Diktaren
Lie, men er sjølv berre Prosaist. Det
hev han vist meir enn til Fullnad i
,.Budstikken” No. 1. Sjaa berre her,
korleids han ”opnar” Bladet sitt:
”Naar det stormer paa Havet, staar det
ikke i den menneskelige Magt at indvirke
paa de løsgivne Naturkræfter, der maa faa
Lov at udtømme: sit Raseri. De truede Sci-
lere kan kun træffe sine begrændsede For-
holdsregler efter Sømandens Erfaring, der
ofte ikke magter at frelse Skibet fra Under-
gang. Ligesom Blementerne kræver sin Tid
før de kommer i Ligevægt, for da efterhaan-
deu atter at bringes ud af denne og opføre
nye Skuespil, der tjene til at opfylde Men-
neskene med de forskjelligste Følelser, snart
af Beundring, snart åf Rædsel, men altid af
Underkastelse,” osfr. osfr.
prøva
*) ”Budstikken” vert hellest
”V. G"., daa ”Budstikken” berre er %, so
stort som ”V. G”.,, men kostar Kr. 2.31
for MHalvaaret, (”V. G.” kostar 3 Kr.
Halvaaret).
dyrare ennu
— 70 Thalaba! du talar
Bok, men som ei åv del
slengjer !”
ei
Fin
som
Bøkerne.
Fidsvollsmonumeut. Tan-
ken er endeleg komen upp for Aalvor,
at Landet skal 1eisa eit Minnesmerke
for Kidsvollsmennerne og Eidsvallsver-
ket. Ei Fyrebumgsnemd (Bilæthog-
Borch. Prof. J. E. Sars. Arki-
tekt Schirmer og Komponist Svendsen)
hev for det fyrste sendt ut ei Lista
for aa samla ”Innbjodarar” til Verket.
Denne Lista er underteiknad av Stor
thingspræsident Sverdrup, Statsmini-
ster Selmer. Justitiariusi Høgsteretten
J. 8. Thomle. Hærens Øyst-Komman-
derande (næst Kongen) Statsraad Mun-
tle, Stiftamtmann Rye, Bisp Essendrop,
Ordføraren og Borgarmeisteren i Ki-
stiania, dessutan av Formennerne i
alle større Samlag her i Byen og en-
deleg av fleire einskilde Repræsentantar
for Arbeidet, Kunsten og Vitenskapen.
Folk av alle Samfundsklassar og alle
Parti er med her. som rett og rime-
legt kann vera. Dei hev tenkt, at
Minnesmerket skal kosta ikr. 500.000
Kr. Det skal reisast utanfor Stor-
thingsbygningen.
Den gode
gar OC.
Statsrevisør Berner fekk i Folkeme-
tet paa Sagatun uppleset eit Foredrag
um ,.den politiske Situation”, som 1
Sanming var eit godt Ord i rette Tid.
Me tek inn litt av det:
u—= — Det hjelper forresten ikke
Kongemagten længer, hver mangeli
Amalg: mister der optages i Raadet,
hvor mange absolute Veto man ruller
afsted med. eller hvor mange impone-
rende nye Magtmidler man vil opfinde.
Det norske Folk har forlængst traadt
sine politiske Børnesko. Det er kanske
sent til at tilegne sig nye Ting, men
til Gjengjæld holder det ogsau med
urokkelig Seighed n68 hvad det har
tilegnet sig. ”Det vil ikke lade sig true
eller skremme fra sin Ret.
Den Aand som Vikingsnekken bygged
straks Kongebud dens Frihed skygged,
Som truet hei mod Island svang
paa Fleltery og Heltesang
og derfra over alle Tider,
den faar man neppe tam omsider,
Som mægted Holbergs Vid ut hvæsse
og Wessels Sværd og Wessels Pen,
og fra hvis stille Folkeesse
mod Eidsvold Tanker funked hen.
-— den kan politisk man bestjæle
ved först i Kamre den at dele?
— den kan som Smuglegods man liste
ind:over Grænsen i en Kiste?
Vi hørte rigtignok Grosserer Guld-
brandsen. Novemberforeningens For-
mand, paa et Møde i Lillestrømmen
sidst forkynde det modsatte, fortælle
i et Ordbulder. hvori man hørte Revo-
lutionens Torden. at Statsraadssagen
vilde være en Opgivelse af Kongemag-
ten, og truede med Borgerkrig og
Broderblod, dersom den gik i igjennem.
Men for Novembermænd har jo Bor-
gerkrig og Broderblod ogsaa mindre
at sige. Thi hvis de fik Lov til under
Vetopræs at styre Statsskibet i Sænk,
ved de jo at det altid er det letteste.
«der flyder op og bevares, medens det
solide og værdifulde gaar til Bunds
og er tabt for bestandig. Men det
norske Folk er endnu ikke modent
til at betro sig og Statsskibet til No-
vembermænd. I Prøvelsens Dage —
og dette er Prøvelsens Dage — da det
ser en af det selv og til sit Vel skabt
Institution blive fremmed for sin Pligt
og for, hvad der tjener til dens eget
Fremtids Bedste — vil det samle sig
om prøvede Institutioner og istedenfor
at nedkastes 1 Ydmygelse reise sig med
Tankeu paa sine Fædres Ære og sine
Sønners Velsignelse for at værne om
Frihed og Fædreland.
I Fædrelandet"
dar fraa Amerika bl. a.: *Det er en
mærkelig Kjendsgjerning, at sag mange
Slags Folk fra alle Verdens Egne kan
her samles og star sanmen som en
Nation: — Digterne siger. at det er
Amerika, som omskaber de mange rad
til ædle Mennesker. Menneskeligt talt.
saa er det nok saa, at efterdi altslags
Arbeid af redelig Art staar ber i Hæ-
der, og Begrebet *simpelt Arbeide".
den "simple Arbeider” ikke hører
hjemme her ... samt endelig, og det
er et Hovedtræk: "Hjælp dig selv.
arbeid dig selv frem*, saa driver dette
tilsammen Millioner G at arbeide og
tage sig selv frem. I *Fædrel.* stod
nylig, at i Amerika er Barmhjertig-
hedshjælpen mindre, fordi enhver maa
hjælpe sig selv. Det er saudt, der-
som det forstaaes ret. Millioner over
Millioner af Dalere udbredes her i
Barmhjertighedsøiemed, dels ved den
frie Foreningsvirksomhed, dels ved
Fattigvæsenets Orduing over det hele
Land. Menu det er der overalt Tilsyu
efter: Kan dn hjælpe dig selv. sau
bør og skal du; men er det bevist. at
du ei kan, saa skal du hjælpes. Men
denne Arbeidets Adel eller Anerkjen-
delse og dets Fornødenhed er for saa
mangen bleven en god Drivfjær.
Fremdeles har det en betydelig gavn-
lig Indflydelse. at hver ustraffet 21
Aar gammel Mandsperson, som aflæg-
ger Ed til Konstitutionen, er stemme-
berettiget amerikansk Borger og valg-
bar til *Townships*- eller *Country-
eller Statsembede. hvis han findes
dygtig dertil. Og dette Selystændig-
hedsstyre, ligefra det lille Township,
Regelen 6 eng. Kvadratmile. hvor
de stemmeberettigede der styrer efter
Lov og Orden sine Anliggender, vælger
sin bestyrelse, bestemmer sin Skat.
sin Skole osv., og hvor ingensomhelst
Myndighed kan skride ind og bøie den
Ordning, naar den er udført eftet Lo-
ven. og hvor der ei spørges om nogen
høiere Administration. — alt skjærper
Eynerue, Selvstændigheden og ie
Sansen for Orden og Arbeide lige op
gjennem Couutyet (en større Samling
af Township) og Staten til *de fore-
nede Stater’
— — *Man tænke sig alle Slags
Folk fra alle Verdens Lande, Kristne
Jøder, Muhamedanere og Hedninger,
Folk med saa- mange Slags Sprog:
hvorledes vilde det gaaet ut faa styret
dette Folk under en monarkisk Regje-
ring og i en Statskirke. Man tænke
sig en Samling af 50 Millioner af disse
Slags Menuesker samlet i et Land og
under en Lov og Regjering. Sandt
nok, at her er Forbrydelser, skrække-
lige Synder; men se nu bare t. Ex.
Efterretningerne rundt om å Norge
med kun 2 Millioner, en forholdsvis
mild, alvorlig monarkisk Regjerings-
form ... jeg synes rigtignok. at der
er baade Strid og Forbrydelser. Par-
tier og Brydninger nok”.
sbornebudet* — sjaa under Lysin-
gar — er eit godt litet Blad, og Maal-
mennerne bør serleg hava ein Tanke
for det, daa det av og til inneheld
Stykkje paa Landsmaal og av den
Grunn kanskje taper Tingarar millom
Motstrævararne.
Storegut, +de Upplaget (fin Utgaava),
er NO ferdig fraa Bokprentaren og vil
strakst verta aa faå. Prisen billeg
etter Utstyret. — Boki hev voret ut-
seld so lengje no, at det var reint
naudsynlegt aa faa henne ut att. Ho
vil visst og koma væl med for mange.
ykvart Folk hev den Kongen det
fortener” aa hava. —Kristianiafolket
vert i desse Dagar styrt av Chr. Friele.
skriv ein brevsen-|
Det er han, som "etter Samraad med
sine Ministrar” utnemner Formenn og
Repræsentantar og heile Bystyret i
denne Norigs ” ”Hovudstad.”
At ein so stor By kann vera so
liten! At ein so liten Manu kaåun
verta so ”stor!”
Bjørnson hev nok mæ dJoli vore i
Chikago. Han hev fenge Fribillet fraa
Jarnveas- Lagi til reisa heilt til Kali-
fornia, om han vil.
Ved Island hev Nordmenuerne fiska
mykje Sild i Haust.
Minnestyite over Øie Bull vil Bergens-
mennerne faa i Stand.* 5te lebruar
var Fødsledagen hans, daa vil dei
taka paa aa samla Pengar til henne.
Der vil fua Hjelp fraa Amerika au.
Bæ var ikkje sjølve Atene-Stytta, dei
hadde funne 1 Aten, berre ei romersk
Ettergjering av henne. som uo au er
bra gamall, 1800 Aar kanskje. men ho
er berre 3 Fot. sjølve Feidias’s Bi-
læte var 56.
Dæ er svært til Kulde
Røros og 1 Øystredalen
Vika like til 36 Grader
England hev no fenge Ufred att i
Sudafrika. For nokre Avr sidan lagde
dæ under seg eit Folk der sud som
heiter Boarne som er ættad fraa hol-
landsk Folk, som var dei fyrste Kuro-
pamenner som busette seg i Sud-Afrika.
Boarne hev aldri godkjent Englands
Herredøme. no hev dei gjort Uppreist
og vunne pau Engelsmennerne fleire
kast. Dei hev sett Folkedøme i Lan-
det og tekje ei Mann, heiter Kryger,
til Riksformann,
I Irland vert Uppøsingi verre,
den eine engelske Stur-Jordeigaren vert
drepen etter den andre. Dæ ser ellest
no ut til at Ruksstyre vil gjeva noko
etter for dei Kravi som Irskmennerne
gjer. Meu desse held ikkje i Hop, so
dæ er vel lite dei fær fram.
i Vinter. Paa
var dæ no i
og væl dæ.
hev vorte haldne 1
Fristatsmennerne vann no
Amtstingsval
Frankrike.
som vanleg.
Grækland held paa bua seg til U Frog
Stormagterne vil truga dæ til. halda
seg rolegt.
Lysingar
Nordmanden i 1881.
Nordmanden udkommer i 1881 som før
med et stort 5spaltet Nr. hver Torsdag.
Indholdet er Nyheder fra Ind- og Udland,
Politik, forskjellige Afhandlinger, Fortel-
linger, Brevsendinger fra forskjellige Kan-
ter af Landet samt fra Danmark osv. osv.
En eller to Gange i Maaneden medfølger
Tilleg af Pøljetonark.
Bladet kan tinges paa alle Posthus og
koster med Porto Kr. 2.65 for Halvaaret.
De som samler Bladholdere faa paa 5 be-
talte Exemplarer det 6 frit.
,Børnebudet*,
der fra Nytaar 1881 begynder sin fjerde Aar-
gång, udkommer i Namsos en Gang i Maa-
neden med et No. paa 16 Sider i Oktavfor-
mat og koster med Porto I Krone for Aaret.
Subskribentsamlere faar hvert 6te Exemplar
frit. Ny tiltrædende Abonnenter faar en af
de tre foregaaende Aargange sarD6 første
Hefte af Eventyrfortelleren, en Samling
Iventyr og Sagn for Børn, atpaa. Deriom
Tinget antallet tillader det, vil andre Hefte
følge med Bladet i 1881.
Bladets Formaal er at vælke og under-
holde Læselysten hos Børn og Ungdom ved
at levere mere alsidigt belærende og paa
samme Tid morende Indkold. end de fleste
af vore Børneblade har ’sat sig til Opgave.
Indholdet er saaledes saavidt muligt afvex-
lende, gode og morsomme VFortællinger,
Eventyr, smaa Reiseskildringer, Sange (un-
dertiden med Musik), Gaader, Rébusser m. m.
Bestillinger bedes indsendte snarest mu-
ligt, forat Oplagets Størrelse kan bestemmes.
O. S. Pedersen,
Lærer i Namsos.
Fredriksstad.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
