Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GNOME
- 8ådie Septbr. 1881.
Fedraheimen.
139
Bygdemaali i Nordland.
(Sjaa ”Fedraheimen” No. 27.)
IL
Gullbrann Gløtt.*)
(Paa Ibestad-Maal.)
D’kje saa lengje sia — aaja, kan-
skje d’er eit Hunner Aar hell saa —,
at her inne i Astafjor’n**) va ein
Manndrapar saa heitte Gullbrann Gløtt.
Han hadde en store, pæne Gaar inn-
paa Grøssnesse, — e trur dæ va
dar, Gaar’n hans va. Gjevt va” n aa
hadde Bonn; men likevel trivdest han
ikkje heime. Aa stræve før Føa som
anna Folk, passe Gaar’n sin aa ro
Fiskje, dæ lei ”an ikkje. Aa saa tok
an se te aa stæle ifraa Naboann’;
sia la’n se fast i ei Hola i brattaste
Vindhamrann”, dar alle Baatann’
saa ska” te Hannelsmannen i Ham-
vikja, bruka aa rotætinnpunne Land.
Dar hadde ”an Baaten sin gjøymt, aa
dar laag "an jamt aa samt i fleire Aar
om Net’n aa skaut ihel alle di, saa
rodde førbi, aa saa tok "an alt ”an i
Baaten fann, søkte saa Baaten ne aa
rodde heim te Grøssness mæ Tjyv-
kostann”. Teslutt bei Kjærringja "ans
lei å" detta, aa rædd ”an va’o og. Ho
fekk sennt Bu aat Naboann” ein Kvell,
at ”an Gulbrann den næste Natta ville
være heime, aa at di daa maatte komme
aa take ’an. Saales’n bei ”ann daa
enneli fanga. Men daa di for aat Ræt-
tarsta’n mæ ”an, sa ”an:
”Sjue Mann-Hjerte ha e no ete;
men hadde e faat ete dæ aat"nde, saa
sku di ha sloppe aa tekje me.”
Heming mæ Skie. ***)
(Paa Vefsn-Maal.)
Her va eingong ein Mann her inne
i Vefsna i gamal Ti. Han heite
*) Ibestad og Trondarnes er Nabobygder,
og Maalet er difyr mykje likt; største
Skilnaden ligg i Tonefallet og i, at i
Throndarnes segjer dei ”æ” hell ”æg”
for eg; i Ibestad ”e” og ”eg”.
**) Den Fjord-Armen, som gjeng inn til
Ibestad millom Roll-Øya i Vest og
Fastlandet i Aust.
Yver heile Nordland, Troms-Amtet og
Finnmarki hev dei den sama mnj- og
lj-Ljoden. I Vefsn og dei flestålle
skje )
Heming. Dei fortæle, at han hae
eit Ski (”ein Aannaar? brukast som-
tid), so va saa laga, at naar’n to dæ
paa Foten, saa gjekk dæ a se sjøl
over Fjell, Hav aa Dalæ mæ ei aa-
bello Drægt, berre saa Kove sto ette.
Aa dæ stana ikkje, før’n sjøl ville.
Eingong kom ”n vestaan-ette ifraa
Brynn-Øyæ (Brønø) paa Skie sit. Den
Tiæ ”’n la” aasta”, ha ”n Hun’n sin mæ
se. Han kom paa Skie sit neføre
brattast Øy-Fjelle aa va framme tre
Dage før Hun’n. Daa ”n do, va dar
ingjen, so tor” bruk” Skie, før dar va
ingjen, so kunn” styr" dæ. Saa to dei
aa la Skjie paa Kjerkje-Lofte, aa Vio
vart sett i Kjerkje-Døræ. Dar segj"
dei Skie ligg, aa Vio, so e gjol a Jarn,
kann ein sjaa i Kjerkje-Døræ enno.
Rikspeningen og Administrationen.
Kor underlegt dei no enn steller
seg i Ådministrationen vaar, so hev
dei daa Vit til aa tenkja paa Sine.
Ei av vaare mange *Administrations-
greiner hev soleidsi Budgetaaret fraa
1 Juli 1879 til 30 Juni 1880 betalt
yver 1200 Kruner for Lysingar i
Bladi. Av desse 1200 Kr. hev Mor-
genbladet, Aftenposten og In-
telligensen fengje yver 1000 Kru-
nur, medan frilynde Blad ikkje hev
fengje meir enn ikring 120 Krunur.
Det er og svært aalgjengt, at dei
i Administrationskontori tingar Mor-
genbladet og andre Bakstrævarblad
og betaler dei av Rikspeningen.
So lyt daa dei gode Skatteytararne
mot sin Vilje hjelpa til aa halda uppe
Blad, som av al Magt motarbeider det,
som Fleirtalet av Borgararne vil og
ynskjer. Det minner um Skulegutarne,
som i gamle Dagar maatte gaa aat
Risdyngja og laga "Meister Erik* aat
seg sjølv.
Og dette Styret vil no November-
mennerne narra Folk til aa. halda
uppe. Ved næste Val skal Bønderne
Helgelands-Bygder hev dei tilmed den
tjukke ”I” i Ord som: fortæle (-tæle)
gjore el. gjorde (gjole) med langt ”o”!
avrundat, hjaa Sokrates fløymande, men
tankekvast og plent, hjaa Æschylos høg-
tidelegt og myrkt, hjaa Demosthenes
tordnande, skjerande, gloande som ein
smeltad Straum av Harm, og endeleg
hjaa Plato fint, prydelegt, gjenomformat
til eit sannt Daningsmaal. Liksom Kri-
stendomen yyvergjeng alle Religionar,
soleids yvergjeng Grækarmaalet alle an-
dre Tungemaal. Det er vitenskapelegare
enn Latin, gudelegare enn Spansk, meir
klingande enn italiensk, kraftigare og
meir høgstilt enn det Tyske, bøygjele-
gare og gløggare enn Engelsk. Dette
Maalet aaleine var gjævt nok til aa
gjeva Form aat Guddomstanken. So-
leids budde Hellenarne ved si Tenkjing
og sitt Maal Herren Veg.
IIL. Det Romerske Keisardømet ut-
førde under ei allvis Forsynsstyring det
siste Stykket av dette store Vegbrøyt-
ingsverket* Dess Gjerning laag ikkje i
Tanke- elder Moralheimen, men i Land-
Vinning. Det græske Lynnet var ide-
alistisk, tenksamt, skapande, men det
romerske var lagt for Styring, Her-
vinning og Lovgjevarkunst. Dette er
Grunndragi i Romarsoga.
1. Keisardømet rakk ifraa England
til Evfrates og fraa Nordevropa til
Sahara. Lovens Majestæt herskad yver
det heile, uppestudd av uvinnelege Le-
gionar. So trygg og megtig var Ro-
maraanden, at alle Gudarne aat dei
yvervunne Folkeslag: vart inndregne som
Undergudar i den romerske Gudehei-
men og Trudomen. Naturgrensur og
Landeskilnad vart som blaasne burt. Det
greske Tungemaalet, Kristendommens ut-
valde Maal.var i Keisartidi det aal-
menne Kulturmaal yver heile Riket.
Aalmenn Fred herskad under Augustus;
Janustemplet — som berre var opet,
naar det var Ufred — stod stengt for
fyrste Gong etter den siste puniske
Krig. Desse historiske Tilstand upp-
fyllte Vilkaari for at Fredshovdingen
kunde koma.
2. Tidi var komi; Tilbuingsarbeidet
var ferdigt. Filosofien hadde vist si
Vanmaet; dei gamle Folketruerne hadde
misst Magti yver Hug og Tankar. Orakli
tagde; der var inkje Syner i Landet.
Mange uppgav all Tru paa eit sbyrande
Forsyn. Tanken um eit Liv etter Dau-
den vinglad millom Von og Vonløysa.
Dei grovare Naturer søkte Livet i dei
Epikurske Lærdomarne og sagde: ”lat
oss eta og drikka, for i Morgo døyr
me.” Hjaa andre kom det upp ei
Kjensla av Hjelpeløysa og Misvon. Ei
myrk, stjernelaus Nott kom yver dei.
ut og røysta paa Thingmenn, som av
all Magt vil hjelpa dette Styret til aa
halda fram, som det stemner.
—- Tru det gjeng for seg, det, tru.
T:
Sanning er vond aa høyra.
Der vert skrivet mykje no um, at
dei franske Diktararne Zola og Daudet
m. fl. skriv slike ”naturalistiske” og
stygge” Bøker og Sogur. ”Fædrelan-
det” tek endaa til med aa fordøma
«*Dagbladet*, fordi at det hev teket
inn ein naturalistisk Føljetong* um
det franske Keisarhoffet. Men der er
ein Ting, som baade *Fædrelandet*
og dei andre, som riv ned paa dette,
lyt lata staa u-endst, — og det er, at
det, som desse ,,Naturalistarne" skri-
ver, det er sant. Men det er so
stygt, skrik dei. — Ja, Sanningi kann
vera stygg, — ikkje minst, naar det
gjeld Hoffliv og annat *Stormannsliv*;
men skulde Sanningi derfor ikkje kunna
segjast. Perl
Til ”Fedraheimens” Udgiver.
”Fedraheimen” for 20 Aug. siger,
at jeg har talt usandt i det jer har
sagt om vore politiske Forhold i de
sidste Par Aar. Fr ”Fedraheimen” rig-
tig sikker paa det?
Den mener, at det er Regjeringens
Sanctions-Negtelse og det som fulgte
med den, som har skabt den republi-
canske Bevægelse her i Landet. Jeg
mener, at disse Styrelsens Feilgreb alene
har bragt til at bryde frem i Dagen
en Bevegelse, som længe i Stilbed havde
ulmet.
Hvilket er det sandsynligste?
De som er lidt inde i Historien, og
kjender til hvordan de store Omslag i
Folkenes Tankegang ellers har gaat for
sig, de dømme!
Man skulde overhoved ikke være
fuldt saa rask til at sige Folk, at de
taler usandt, gode ”Fedraheim!”
Foldbu 25. 8. 81.
Christopher Bruun.
For tvo Aar sidan heldt Vinstrepar-
tiet i det heile paa Kongedømet etter
Grunnloven, men kravde, at det skulde
Dei saag til Himmelen etter Hjelp.
Vilde ikkje den almegtige Årmen koma
med Frelse, maatte dei gaa under i evig
Vonløysa. Men liksom Dag-Kongen,
naar han tek til aa stiga upp etter ei
myrk Natt, sender fagre Lysningar som
Fyrebod um seg og fyller Himmelen
med mange Fargar, soleids byrjad det
og her aa vakna messianske Voner, glade
Fyrebod um den Rettferds-Soli, som var
i Uppgang. Persararne ventad paa ein
megtig Herre, som skulde koma og
øyda Ahrimans myrke Rike; i Kina
viste Konfucius Folket sitt til den hei-
lage, som skulde uppstaa i Vest, Sve-
tonius og Tacitus fortel, at det var ei
aalmenn Meining bjaa Romarfolket, at
i Aust skulde det reisa seg eit nytt
Kongerike. Jødarne ventad paa Mes-
sias, som skulde reisa uppatt Israels
Kongedøme. Alle Augo vende seg mot
Himmelen og saag taarefyllte etter Beth-
lehemsstjerna, just i den Tidi daa denne
viste sitt signade Ljos for dei vise i
Austerland, medan Hyrdingarne paa
Bethleheimsheidi fekk høyra den glade
Lovysong: ”Fred paa Jordi, Naade yver
Mannsens Ætt.” Jordi hadde lengje
kavat med aa naa til Himmels, og Folk
hadde kravlat nppetter sine Draumar
og Voner, men fallet ned att. No kom
Himmelen til Jordi. GL
styra meir folkelegt enn det hadde
gjort under: Stang. Der var Fristats-
menn; men dei var etter Maaten faae,
og dei fleste av dei hadde den Trui,
at det einaste Ein no hadde aa gjera
var aa gjenomføra det folkelege Konge-
dømet so langt som Grunnloven gav
Rom til; og dersom Kongedømet berre
vilde styra etter Grunnlovens Aand og
Tanke, so kunde Ein ,,finna seg i det*
lengje enno.
Men daa det 1 1880 viste seg, at
Kongedømet, istadenfor aa verta meir
folkelegt, reiste Krig mot Folkemagti
for aa vinna absolut Veto og prøvde
paa aa gjera Folkerepræsentationen
so magtlaus som det berre var Raad
til, daa var det, at mange i Vinstre-
partiet uppgav sine Voner um eit folke-
legt Kongedøme og gav seg til aa
tenkja paa Fristaten. Det var ikkje
onnor Raad mno, totte dei. Dette er
Soga og Sanningi; um Chr. Bruun
etter sin Tenkjemaate kann finna henne
*sandsynlig*, veit me ikkje. Men det
kan daa væl og vera so nokonlunde
det same. Bldst.
Ordskiftet i Stortinget um
Bevilgning til norsk Bibelumskrivt.
(Or ”Storthingstidende”.)
(Fraa Nr. 32.)
J. Smitt: Hr. Qvam opholdt sig
ved, at jeg tidligere havde udtalt, at
jeg ikke troede, at Tiden endnu var
kommen til at faa en Bibeloversættelse
istand paa Landsmaalet. Dengang jeg
udtalte dette, stod jeg i den Formening
-— hvad der ogsaa forekommer mig at
ligge nærmest, naar man læser Ind-
stillingen — at det var Tanken at til-
veiebringe en Kirkebibel, om jeg saa
maa kalde det, en Bibel til kirkeligt
Brug for det hele Land. Det forekom-
mer mig efter de faldne Udtalelser, som
om flere er enige med mig, naar Sagen
stilles saa. Naar Hr. Qvam har fundet
Grunden til, at jeg har en saadan Op-
fatning, i den Omstændighed, at jeg —
ligesom ogsaa andre, der har udtalt sig
paa samme Maade som jeg — ikke har
fulgt med den Sags Udvikling, saa kan
det være, at jeg ikke har fulgt den saa
nøie, som jeg kunde ønske. Under Li-
vets mangfoldige Gjøremaal er der mangt
og meget, som man gjerne vil, men
som man ikke aarker at udføre. Men
noget har jeg dog fulgt med, og jeg
vil da sige Hr. Qvam, at jeg skulde
være ham meget taknemmelig for, hvad
han sagde om, at der var udkommet et
Evyangelium paa Landsmaalet, nogle Sal-
mer paa Landsmaalet og endel Opbyg-
gelsesliteratur paa Landsmaalet — jeg
skulde have været ham meget taknem-
melig for den Oplysning, hvis jeg ikke
havde vidst det før. Men jeg har læst
det meste af de Ting og kjender det
meget vel. Og jeg vil sige, at de Sal-
mer, som er udkomne paa Landsmaalet,
sætter jeg for min Del meget høit. Jeg
tror, at det er den Del af denne Lite-
ratur, som man maa sige er den bedste.
Hr. Qvam har dernæst paapeget, at der
er mange Sprog, som ikke er synder-
lig dyrkede i Literature», men i hvilke
man dog har oversat Bibelen, og han
pegede i saa Henseende paa det lappiske
Sprog. Det er kanske ikke ubeskedent
af mig at sige, at jeg kjender den Ting
ligesaa godt som den ærede Repræsen-
tant fra Nordre Throndhjems Amt. Men
der er den væsentlige Forskjel mellem
det som der er skeet, og det, som man
her tænker paa, at det Sprog, hvori den
lappiske Bibel er oversat, er det lappiske
Sprog, saaledes som det lever paa Fol-
kets Læber. Man har ikke der sat sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
