- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
4

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og bitre, tunge mennesketårer skinner i dens lys som
diamanter, så sorgen slukkes, håbet bryder frem og minder
om det gamle bibelske ord: at så med tårer, men at høste
med lovsang; thi stjærnen, som den nat tændtes, varslede
om, at det atter skulde blive dag blandt mennesker.

Men for helt at forstå alt, hvad der rummes i julefesten,
må vi göre en omvej, og jeg må bede dem, der vil følge
mig, om tålmod, når vi begynder med død og grav, jeg
håber, vi skal ende med livet.

Der er et forhold, som møder os alle, hvor forskellige
vi så end er: mennesker ældes og dør, det er kår, som er
fælles for alle uden nogensomhelst undtagelse i tid og rum.
Og som døden kommer til alle med uafviselig magt til én
tid eller en anden, på én måde eller en anden, er det
naturligt, da vi mennesker her står over for en gåde, at
mange tanker har syslet med spörgsmålet: »når det sidste
suk er draget, hvad så?« Vistnok grumme tidlig i slægtens
liv har man spurgt: »hvad sker, når mennesket sover?«
og givet svaret: »sjælen er på vandring borte fra legemet,
men den vender atter tilbage; det står da i dens magt at
fortælle, hvad den oplevede, og hvem den så på sin
rejsefærd, — det vi kalder drömmen, — den kan også beholde
sin kundskab for sig selv; men når den så vender tilbage,
kan legemet atter høre, se og færdes.« Så er døden
forskellig fra sövnen derved, at sjælen helt forlader legemet
uden mere at vende tilbage. Dog vedbliver den på en
hemmelighedsfuld måde at være knyttet til legemet, og
når graven bygges, bor den døde i graven. Den døde er
som markens vilde fugle, har sit liv uden at arbejde eller
spise, men hans rige er under jorden, hvor der er mørkt
og koldt. Således er der da to riger, de levendes, hvor
dag råder og sol lyser, hvor græsset er grønt og farverige
blomster gror, og de dødes, hvor natten er konge og mørket
ruger. Når solen står op, vågner mennesker til liv; men
når natten stor, stille, mørk med stjærnernes talløse skare
drager frem fra øst, går mennesket til hvile, men alle døde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free