Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
höjtstående folk som Kinesere og andre, der i det følgende
vil blive omtalte.
I Kina besøger hver familie forfædrenes grave to gange
om året og sætter al slags mad med tilhørende »spise-pinde«
ved foden af gravene, tænder »røgelse-stænger« og stikker
dem ned rundt om. De besøgende bukker og hilser og
brænder viet papir, der skal forestille penge, som er
nødvendige for sjælene, når de skal købe klæder og føde i
den anden verden. Er papiret brændt, bukker og hilser
man igen, imens hver af de tilstedeværende siger: »idag
kommer vi, eders börn og slægtninge, at tilbede eder,
skærm og forsvar os!« Imidlertid nyder sjælene af de
fremsatte fødevarer, og når de er mætte, går familien hjem,
efter at have ødelagt den mad, sjælene levnede.
Vi går nu så langt, vi kan nå mod vest til det Stillehavs
kyster, og træffer der et Indianerfolk, Zunjierne,
der i de senere år har beskæftiget amerikanske forskere en
del. Vel i det 17de hundredår blev deres land besøgt af
spanske katolske missionærer, som omvendte folket til
kristendommen, byggede en stor domkirke, hvis faldefærdige
ruiner endnu for få år siden fandtes og måske endnu
står. Men det var sin sag med denne omvendelse. Indianerne
beholdt under de kristne, kirkelige former deres
gamle, uforandrede hedenskab, men böjede sig ikke
destomindre villigt under paternes krav, idet de så på de
kirkelige skikke som »medicin«, d. e. tryllemidler, hvorved de
fik del i de stærke besværgelser, de fremmede hvide mænd
ejede. Årene gik, krige opstod, patrene blev fordrevne eller
flygtede, Zunjierne bor endnu på de gamle steder, i deres
underlige huse, fejrer deres gamle fester, også deres
stammes dødsfest i efteråret, med löjerlige gamle stumper af
kristelige minder indblandede. Man kan her og der se
lys tændte, et lille, mishandlet, hartad ukendeligt billede
af St. Franciscus bæres omkring; man kan også træffe på
rosenkranse og små metalkrucifixer. Der hamres på den
gamle kirkeklokke, og man kan høre fremsagt i syngende tone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
