Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
festers opståen og lettet deres almindelige brug, men hvilke
så end de har været, kan jeg ikke værge mig mod den
tanke, at kirken har vedkendt sig folkenes ældgamle
sjælekultus, forestillingerne om forholdet mellem levende og
døde, og taget dem i sin tjeneste, ført dem ind under
kirkens höje hvælvinger, så hvad der århundreder igennem
var gjort i skjul med ond samvittighed: smykke gravene,
tænde lys på dem, sætte mad ud til de døde, dække bord for
dem i hjemmet, kunde herefter göres i ly af kirken, i
nærværelse af præsten, under klang af kirkeklokker og
orgeltoner. Det følgende vil give exempler nok herpå.
Nu kan det vistnok ikke i det enkelte eftervises, at
netop i begyndelsen af November har den antik-romerske
dødsfest været fejret, jeg tör dog nævne som en af datoerne
d. 8de November. Höjtiden passer jo i de europæiske lande
med årstiden. De faldende blade, naturen, som dør, alt
varsler om død og forkrænkelighed, men kornet, der spirer
på markerne, taler om livets sejr gennem vintertidens
mørke og kulde.
Her er jo nu ganske vist to festdage, og der er hundredår
imellem deres oprindelse og deres fastsættelse som
kirkehöjtider, men væsentlig er de dødsfester. På
Allehelgensdag mindes de, som er gåede ind til Guds salige fred, når
den sidste tåre er grædt, og den sidste strid stridt. På
Allesjælesdag mindes de fattige sjæle, der med salighedens håb
for öjne lider i skærsildens luer. De fortabte sjæle véd jeg i
denne sammenhæng intet om, de færdes hvile- og fredløse,
mange med den »vilde jæger« og slige vætter i storm og
uvejr til dommedag. Andre er vel indelukkede der, hvor
rædselen råder, men alt håb er ude.
Et öjeblik standser jeg for at göre kortelig rede for,
hvad skærsilden betyder. Den romerske kirke lærer, at
til »bod«, som syndige mennesker må böje sig under, hører
först »hjærtets bedrøvelse«, dernæst »mundens bekendelse«,
og når et menneske med sorg har bekendt sin synd og
sagt: »fader, jeg har syndet mod himlen og mod dig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
