- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
27

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ulænket, og luerne, der sidst havde været hans klædebon,
var borte, alt var sort.

»Nu, fader,» sagde den unge, »sig mig, hvordan det
går dig.«

»Det går bedre, og det er din skyld, sön! Velsignet den
dag, du fødtes inden mine døre! Dog er lidelsen, jeg pines
i, stor, og den må så vedblive, til tiden er omme.«

»Fader,« sagde sönnen, »hvad er det, som nu tynger
dig hårdest?«

»Det er tiende og offer, sön, som jeg nægtede at betale.
Det er skyld i, at jeg trods dine mange og fromme almisser
endnu pines ilde. Løs mig fra mit løfte, lad mig gå, jeg
kan ikke hjælpes.«

»Endnu éngang vil jeg prøve, fader, hvad jeg kan göre.
Lov mig at komme endnu éngang, når fjorten dage er
gåede, jeg vil forsøge, om jeg ikke skulde kunne skaffe
dig bedre kår.«

Så gik han atter til sin kærlige husbonde, købmanden
i Bristol, og sagde: »jeg behøver igen en lille sum penge
for at göre en sidste handel!« Men idet han talede således,
brast han i gråd.

Købmanden svarede: »du er en tåbe og har sagtens
mistet pengene ved kort og tærningespil. Du har næppe
mere tilbage at sælge af, jeg er bange for, at du er en
svirebroder.«

Men ynglingen lovede, at han for livstid vilde blive
købmandens træl, om han måtte få, hvad han begærede.
Denne spurgte så mildere: »hvad behøver du?«

»Fyrretyve mark er nok.«

Købmanden, som holdt inderlig meget af den unge,
gik ind i sit sovekammer, hentede pengene, rakte ham
dem og sagde: »du forlangte fyrretyve mark, her er
fyrretyve pund, dem giver jeg dig, — og så velsigne dig Gud!«

Let om hjerte gik den unge mand bort, drog som pilegrim
til alle kirker fjærn og nær, hvor hans fader skyldte
tiende og offer, betalte helt ud, sålænge han havde en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free