- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
41

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at sige om dem, end at de hviler i deres grave, nye
slægter kommer, og de døde glemmes?« Et træ har håb,
når det er afhugget, kan det igen skyde frem. Om end
dets rod bliver gammel i jorden, og dets stub dør i støvet,
så grönnes det dog igen af vandets duft og skyder grene som
en frisk plante. Men dør en mand, er hans kraft forbi,
og opgiver et menneske ånden, hvor er han da? Den
stumme natur om os har kraft til fornyelse, men falder
manden, bliver han liggende, graven er et fastere gemme
end det stærkeste fangebur, mennesker byggede.

Ja, noget lignende sagde præsten i S. Marcuola, men
han fik andet at vide.

Han var en brav præst og en god mand, men én fejl
havde han rigtignok, han troede ingen genfærd på. En dag
prædikede han i sin kirke, og hans ord faldt bl. a. således:
»I kære kristne venner! da jeg imorges gik herind i kirken,
kom en kone her af menigheden løbende hen til mig og
udbrød forfærdet: »hvad skal jeg göre, vor fa’r? Inat, da
jeg lå i min seng, kom de døde og trak sengetæppet fra
mig«. Jeg svarede: »min kære datter, hvad du siger er
umuligt, thi hvor de døde ligger, bliver de liggende
og han forklarede for alle de tilstedeværende, at den tale,
at de døde kunde komme igen og lade sig høre og se af
levende, var lutter lögn og bedrag. Om aftenen gik
præsten iseng som sædvanlig, derom er intet at fortælle, men
ved midnatstide, blev der ringet stærkt på dörklokken.
Tjenestepigen stod op, gik ud på svalen og så, at hele
gaden var fuld af mennesker. »Hvem er der?« sagde hun,
og hele forsamlingen råbte og spurgte, om præsten ved
S. Marcuola ikke var hjemme. Jo vel var han, men han
var gået i seng. Ja, men han skulde straks komme ud
til dem. Da præsten hørte, hvad der var paa færde, vilde
han ikke stå op. De ringede igen på klokken og sagde
til pigen, at hun skulde kalde paa sin husbonde, men han
svarede som för, at han ikke rørte sig af stedet. Men
hvad skete? I et nu sprang alle döre op på vid gab, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free