Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nåde får de pinte sjæle hvilestunder. Sådanne kommer
ved Allesjælesfesten.
Når kirkeklokkerne begynder at ringe festdagene ind
den 31te oktober ved aftentide, og alle levende går hjem,
da lyder klangen af de viede klokker ind i skærsildens
fængsel, til de ensomme hedestrækninger, de mørke skove,
til de dybe kløfter og skinnende snemarker på fjældet; og
hvor de stakkels sjæle er lænkebundne, i dybets luer, i
naturens ensomhed, i menneskernes travle verden, dær springer
fængselsdørene op, lænkerne falder en kort tid af fangerne,
hvilestunden er kommen, da de kan søge kendte steder,
gamle venner, nogle få öjeblikke kvæges ved slægtens
trofaste, kærlige omsorg.
Gravenes stene eller mindesmærker viger tilside, og de
døde rejser sig. Det sker ved nattetid, i mørket; de levende
har sat lys på gravene, at deres døde venner kan se og
finde sig tilrette. Og klokkerne bliver ved at ringe, de
ringer ved midnatstide, de ringer endnu ved solopgang, at
deres fredsbud må nå ind til de inderste kroge, til de
ensomste steder, og deres klang bringe nådes- og fredsbud
ud til hver eneste af de fattige sjæle.
Og sjælene rejser sig, kaster lænker og bånd fra sig,
strömmer ud gennem fængslernes åbne döre, i endeløse
skarer, de er talrigere end træernes blade ved
midsommertide, de flokkes tættere end engens græsstrå för
mejeren kommer; de færdes i skarer som regndråberne under
et tordenskyl. Alle levende vogter sig for at göre dem
fortræd, — »som vi er, har de været; som de er, skal vi
blive.« Alle veje og marker fyldes af dem. De døde er
mange, de levende få.
En mand lå den nat ude i et hyrdehus ved en alfar
sti. Fra mørket faldt på hørte han udenfor lyden af trin,
ikke de levendes tunge skridt, men de dødes sagte, listende
fjed, og det blev ved uden et öjebliks stands eller stilhed.
Henad morgenstunden skiftedes retningen, nu færdedes
skarerne atter tilbage til gravene, og først da solen brød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
