Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
såmeget at tage til. Gravene strøs med trækul, hvori der
lægges mønstre, vel tiest kors, af rönnebær. Ellers er der
chrysanthemum, der kaldes »Allehelgensroser« i Frankrig,
morgenfruer (calendula), der endnu i Sydtyskland ved
Novembertide kan findes i blomst. Sømandsgrave i Bretagne
indrammes med engelsk græs (armeria), glattes med hvidt
havsand, hvori lægges kors af brogede konkylier. Endelig
er der endnu til pynt vedbend og vintergrönt. Jævnlig
sætter man en skål med vievand, hvori en buxbomkost
til at stænke med, ved fodenden af graven.
I Brunsvig og Thüringen kan man i gravminder se
små nischer udskårne, hvori den afdødes fotografi med
glaslåg for. Allesjælesaften åbnes lågene, når lysene derude
tændes. Thi ved mørkets frembrud skinner lys ved lys
på kirkegårdene ved alle grave. Nogle siger, at onde
ånder derved holdes borte. Er der kapelformede gravminder,
oplyses de indenfra. Man anbringer lysene, som man
kan bedst, foran eller bagved gravene, nok sjælden eller
aldrig ovenpå dem, i sorte eller hvide glas, i lygter;
blæser et lys ud, er det en from pligt atter at tænde det. Her
og der kan ses farvede lamper, næsten skjulte af blomster
og kranse. Når vokslys tændes, anser man det som et
slags offer. Man kappes med gravpynten.
Underlige skikke løber sommesteder med, hvilke man
har ondt ved at forklare sig. En skik fra Belgien nævnes,
at slægtninge om eftermiddagen lægger stråkors på deres
dødes grave. Derefter går man hjem eller til kros, morer
sig på bedste måde med drik og spil og sang, vender så
ved første slag af midnatsklokken tilbage til kirkegården,
hvor korsene tændes i brand.
I Messina synes at findes en rest af den klassiskse
oldtids dødsmåltid bevaret. Folk går de dage på kirkegården,
man tager mad med, søger sine slægtninges grave, spiser
og drikker muntert sammen, for at kunne leve længe og
længe ære de afdøde.
Men dette er ikke den eneste rest af det hedenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
