Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 H. F. FEXLBERG
og sneen hvirvler for stormens kast. En sådan aften har
kong Edvins mand tænkt på, da han sagde: »menneskelivet
forekommer mig, som når ved vintertide en spurv flyverhastig
ind ad den ene dör og straks ud igen ad den anden gennem
hallen, hvor du, konge, sidder til höjhords med dine høvdinger
og stormænd og sidder lunt ved bålet, som blusser på amen
i dens midte, mens det sner og stormer udenfor. Spurven
har det godt nok og mærker ikke til uvejret, mens den er
inde, men det varer kun et öjeblik, snart er den igen ude
i stormen og ude af syne. Således synes jeg det går med
menneskelivet: det varer kun kort, men hvad der følger
eller, og hvad der gik forud for det. er vi aldeles uvidende
om.» Det kunde være skét i Norden som i England og
vakt tanker hos en eller anden af mændene, når flammernes
urolige lys faldt med deres røde skær ind over de barske,
blodige gudebilleder, der dunkelt skimtedes i »afhuset« i
hallens ene ende.
Så kan jeg da ikke i Sagalitteraturens meddelelser se
noget spor af en solkultus, som hører til julen, ingen
forestillinger, der i hedenskabets tid heri Norden knytter sig til
solhvervsdagen som en fest for det sejrende lys og
menneskers jublende glæde derved. Er efterretningen pålidelig,
befalede Hakon den Gode, at julen skulde i Norge fejres
på den tid kristne mænd holdt jul. Forhen havde man
helligholdt julen høggenat, det var midvintersnat, og blev julen
da holdt tre dage. Festtiden er altså rykket 2-—3 uger
tilbage fra midten af Januar til 25de December. Det synes
jo tilmed usikkert, om julen som fest havde et særligt
mærke, der virkelig satte skel mellem den og andre gilder.
Den var jo ganske vist et offergilde, hvor mulig et offer til
Freyr trådte i forgrunden, men drikkelag, mindeskåler,
løfter synes at høre med til andre gildet også: bryllupsgilder,
arveøl og mulig til flere endnu, så heri kan intet
særmærke for julen søges.
Om et andet forhold fremdrages, kunde man måske
snarere træffe noget, der sætter sit præg på juletiden, således
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
