Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 H. F. FEILBERG
bort fra sit hjem og sit folk til et andet land, de dødes
rige. Her i Norden flytter den døde ind i höjen, han
ombytter dagen med natten, dåden blandt levende mennesker
med tilskuerens plads i’höjens mørke, og bliver det ham
dær for trangt, kan han, når solen er gået tilhvile, trække
frisk luft udenfor, søge ad gamle, kendte stier til sit
fordums hjem. Dær er han ilde sét, de levende værger sig
mod ham, som de ævner; men de døde holder også på
deres verdens ukrænkelighed, de tåler ikke levende, åndende
mennesker iblandt sig, og kommer mænd ind blandt dødninger,
gælder det livet.
Selv om det nu bliver vanskeligt både at fastslå en
bestemt dato for den hedenske jul og en bestemt form for
dens höjtid, kan man i al almindelighed sige, at den
indtraf og fejredes i vinterens hjærte, da mørket i de lange
nætter rugede over landene, da mennesker lukker sig inde
ideres huse, samles om lyset og ilden, mens udenfor,
hvor vinterens mørke og kulde råder, alle trolde og vætter,
men især da de døde, færdes.
Sagamændenes interesse var det at fortælle kongers og
slægters historie, hvorledes mennesker mødes i elskov eller
had, og kun nu og da, hvor beretningen om udførte bedrifter
kræver det, kommer fortællerne ind på folketroen
og de skikkelser, som den syslede med. Når jeg da gör
forsøg på at drage linier her, må det udtrykkelig siges, at
kilderne stammer fra meget forskellige tider, og at beretningerne
alle er optegnede længe efter at de begivenheder, de
skildrer, skal være skete. Alligevel må jeg antage, når jeg
sér hen til, hvad nutids folketro kan oplyse, at i det hele
og store fremstillingen kan være forsvarlig.
Natten er de dødes dag. Når solen er gået til hvile og
skyggerne falder over jorden, rejser den døde sig fra lejet i
höjen. Da Vølsungen Helge var falden, höjlagt og gangen
til Valhal, sad Sigrun ene på Sevafjæld med sin sorg og
klage. Da gik hendes terne en aften forbi hans höj og så
da Helge komme ridende med stort følge. Hun udbrød:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
