- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
100

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 5. F. FBILBERG

udtalt, at juletiden eller dog vinteren var særlig gunstig,
hvor det gjaldt at løfte fremtidens slør, men forestillingen
om, at det således var, støttes stærkt ved senere tiders
folketro. Flere steder i sagaerne findes temmelig udførlige
skildringer af slige kvinders færd, en sådan følger.

Thorbjörg var spåkvinde. Om vinteren drog hun omkring
til gildet og bødes hjem af dem, som ønskede at
vide deres skæbne eller, hvorledes året skulde blive.
Thorkel indbød spåkvinden, et höjsæde blev gjort rede til hende
og lagt derpå et hynde, hvori der skulde være hönsefjer.
Hun kom om aftenen, var iført en blå overkjole sammenbunden
med remme. Den var besat med stene lige ned
til skødet. Glasperler havde hun om halsen, en
lammeskindshætte, foret med hvidt katteskind på hovedet, en
stenprydet stav med messingknap i hånd, om livet et bælte
af træsvampe. Deri hang en skindpung til hendes
trylleredskaber. Hun har kalveskinds sko med lange remme,
på enderne af hvilke var store tinknapper fastgjorte,
endelig havde hun katteskinds handsker, der indvendig var
hvide og lådne. Alle hilste hende med hæderlige ord, hun
optog hvers hilsen, som det stod hende an. Thorkel tog
hende ved hånden og førte hende til sæde. Hun var
fåmælt. Bordene fremsattes så, hun fik grød af gedemælk,
hjærter af al slags dyr, som var at få. Hun havde en
messingske og en kniv af kobber, fastgjort i et af to ringe
omgivet skaft af hvalrostand. Dens spids var afbrudt.
För hun havde sovet om natten, kunde hun intet sige.
Næste dag måtte hun have en kvinde til at synge tryllevisen
til hendes seid, at den kundelykkes. Kun en kristen
kvinde, Gudrid, kunde disse sange, og måtte omsider love
at synge. De andre kvinder slog kreds om hjalet, hvorpå
Thorbjörg sad, Gudrid sang kvadet særdeles smukt og
spåkvinden takkede hende og sagde: »da kvadet blev
sunget så vel, er mange af de ånder komne til os, som
för vilde skille sig fra os, og mange ting er klare, som
fordum var skjulte.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free