Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 H. F. FEILBERG
males med en brand fra skorstenen, over hvilken der er
læst Fadervor eller andre bönner; iagttages dette ej nöje,
vil hverken dyr i stald eller börn i hus få ro ved nat i
juletiden. For en sikkerheds skyld er det også godt at røge
med krudt og svovl både i stue og fæhus. Mod Nissen
eller Tomten stryges »Nisse— eller Tussemærket«, det
femhjörnede kors, på alle brødene i julebægten. Rigtigst er
det at sætte korsmærket på alle redskaber.
Det gjaldt, når alt husmoderens stel var færdigt, hvilket
helst måtte ske lille juleaftensdag, ikke at drive
juleaftensdag, men være tidlig oppe om morgenen; den som først
stod af sin seng, var først færdig i fjøset året rundt. En
sædvane hørte endnu til: man gav hverandre den morgen
ris, som kaldtes »joleskjerka« eller andre steder
»joleskoka«, og som sikkert står i forbindelse med skikken,
som den i Tyskland og ellers findes ved juletid, fastelavn
eller i påsken, at man slår hinanden med grönne kviste,
som udtryk for at ønske eller bringe lykke, frugtbarhed,
sundhed i året, som kommer, hvorfor det også er kaldt:
«slaget med livskvisten«.
Så tidlig som muligt var husets folk i klæderne den
dag. Allerede kl. 2—3 var karlene i »vedskålen« for at
hugge »juleotten«, som det kaldtes. För dagen randt, måtte
såmeget ved være hugget, som der trængtes hele helgen
igennem. Til at begynde med fik hver mand en halv
kage med smör på samt en dram. En timestid senere kom
husmoderen ud og skænkede to dramme til hver. Når det
gryede ad dag var de i regelen færdige, thi de huggede,
så sveden randt, og gik så ind at spise frokost: sild og
vasvælling og kanske en skorpe gammel ost. Manden gik
derefter i laden, og tjenestegutterne rejste tilskovs og kom
igen til middag. Skikkene er naturligvis forskellige. I
Vang (Valders) skulde skovkarlen allerede i »grålysingen«,
ved det første daggry, svinge ind på gården med julelæsset.
Husbonden mødte da på tunet og sagde: »gild kar, bra
kar! du, Ola, lyt nok bli til næste år og, du! Kom nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
