- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
178

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 H. F. Funima—

der råd til også i de fattige hjem at holde jul og byde
glæden til gæst, og selv tiggeren plejede i de dage at have
såmeget, at han kunde byde en ven gæstfrihed.

Juleaftensdag blev der ikke trakteret med middagsmad
som sædvanligt, men vor fa’r og vor mo’r mødte i stegerset
(Skåne), vor fa’r med en stor »limpa«, vor mo’r med et fad
og en slev. I den store indmurede kedel havde bryggerspigen
kogt »julesulet«, fedtet fra de gode sager svømmede
i et lag ovenpå. Som bord blev den höje bænk, hvorpå
kvinderne ved vask bankede linned, »tvåttesädet«, stillet
hen ved siden af gruen, »doppgrytan«, og fadet fik dær
plads. Vor mo’r skummede fedtet af gryden, og vor fa’r
skar skiver af brødet og lagde dem på sædet. Alle, gamle
og unge, mødte og dyppede og spiste eller bedste evne, og
den plejede ikke at være ringe. Denne ret kaldtes »muljebrö«
og dagen »dopparedagen«.

Såsnart dette måltid i Skåne var sluttet, gik karlen ud
i kålhaven med en stor kurv og skar såmeget grönkål; som
der kunde rummes i kedlen, hvor kødet var blevet kogt,
lagde bladene i hakkelsekisten og snittede dem dær itu,
hvorpå han gav bryggerspigen dem; hun fyldle dem i
grubekedlen og blev ved at stoppe efter, som bladene
kogtes sammen, idet hun rørte med et »mæsketræ«, en 2½
al. lang åre, og når kålen var gennemkogt og tyk som en
dej, blev den lagt op i et såld, at vandet kunde løbe fra
den. Den ret hed »langkåla« og kunde ikke undværes selv
i den fattigste hytte.

Når så alle havde »doppat i gryten« (Närke), blev
julehalmen bragt ind. I Skåne mindedes de gamle, at man i
deres ungdom plejede at strø gulvet med julehalm, men
da der indtraf jævnlige ulykker, vel på grund af ildsfaren,
gik det af brug, nu strøs med havsand og enebærris. I
andre egne er stuen i mands minde blevet strøet med
halm, der sædvanlig bares ind i mørkningen; folk brugte
langhalm af rug, som bredtes nogle tommer höjt ud over
gulvet, således at der lodes en plet bar rundt om den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free