- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
206

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206 H. F. FEILBERG

Af og til træffer det, at Stefansmændene er i følge med
helligtrekongestjærnen. så optoget med de forskellige personer,
som deltager deri, fremstiller et lille drama, hvor de
kommer ind. Nogen forskel er der i så fald, men det
beror fornemmelig på, hvor fuldtallige de medspillende er,
en 13—14 personer er vel det störste antal, som findes.

Personerne er:

1. Staffan, der jævnlig kaldes »kongen« og som sædvanlig
er klædt i en eller anden broget uniform med sabel
ved siden.

2. de tre vismænd, klædte i hvide bukser og skjorter, med
røde schærf og hvide eller røde huer. Til deres udstyr
hører den »klare stjærne«, der er dannet af en såldrand,
lukket på begge sider af olieret papir og befæstet
på en vandret akse, der drejes rundt med en snor.
Naturligvis kan den også laves af et par tøndebånd og
er undertiden sekskantet. Inde i den er på en tremme
fastgjort nogle lys.

3. Judas er sortklædt, bærer en lang hængende hue,
han er sværtet i ansigtet og har en pung på en stav.
I den gemmer han, hvad han kan samle ind under
spillet.

4. Julebukken er skindklædt, hans hoved dannes af et
udskåret bukkehoved, som han holder på en kæp,
han bærer i hænderne. Herom mere senere.

5. Væderen er ligeledes skindklædt og forsynet med et
væderhoved, han optræder kun nu og da.

6. Hyrdepigen er klædt i en gammel dragt, som den
bæres af dem, der vogter kvæg, hun har en pisk i
hånden og en madpose ved siden og spilles sædvanlig
af en lang karl.

7. Staffans lakejer er i regelen fire, alle iførte brogede
uniformer.

8. Staffans hest spilles af to stærke karle, der er
sammenbundne med en rem om livet. De holder korte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free