Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svsssx JUL 217
nus, jeg ser, at du er en af de store Guds høvdinger; thi
på dit bud vendte min sjæl alter tilbage til legemet, din
Guds navn være lovet evindelig!« Men alt folket, som
hørte det, råbte amen! og mange troede på Kristus.
Mange andre tegn gjorde den hellige Stefanus, men den,
som vil vide mere om ham, kan læse det i Apostlenes
Gerninger.
Her er ingen tale om martyren Stefanus’ forbindelse
med hestene, intet, der kan forklare, hvorfor dagen,
helliget til hans minde, kaldes fremfor andre dage, den store
»hestedag«.
Der knytter sig dog endnu en legende til dagen. I Dr.
E. Pontoppidans bog om hedenskab og papisteri i Danmark
(1736) findes aftrykt et vers af en legendevise, som
længe stod ukendt, uden tilknytning til noget her i Norden.
Der er i den sidste menneskealder fra forskellige steder
komne nye bidrag, som kaster lys over Staffensmændenes sang:
Staffan var en stalledräng,
han vattna sina fålar fem
allt för den ljusa stjärnan.
I Danmark er visen sunget:
Vor Herre blev født om julenat,
Herre Jesus han lod sig kalde;
da blev en stjærne på himlen sat,
den lyste over landene alle.
St. Stefan han rider de foler i vand.
han ser den lyse stjærne:
»forvist er nu den konge født.
som frelse skal al verden«.
St. Stefan han ganger for Herodes at stå,
sit ærind vilde han fremføre:
»nu er os sendt den sande profet,
som frelser al verden af møde«.
»Ikke da tror jeg på dine ord,
ej heller din falske tale,
foruden den hane, står stegt på bord,
slår ud sine vinger at gale.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
