Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTNE JUL 229
strömme, man enerligner øvrighedens exempel. Alle giver
og modtager gaver, kejseren med, elever bringer deres
lærere gaver, kort sagt, det er årets dejligste tid. Alle
jubler, alle giver penge ud, fjender og uvenner forsones,
processer og retsforfølgelser standser, ingen sættes i fængsel,
og selv de, som er fængslede, finder at en genklang af
den almindelige glæde også når ind til dem. Sørgende
mennesker trøstes; skoledrenge, der har forsét sig, behøver
ikke at frygte for straf. Slaverne skal såvidt mulig holdes frie
for det sædvanlige arbejde og straffes heller ikke, om der
har været noget i vejen.
Efter en slig anstrengende nyårsdag, er det jo rimeligt,
at man næste morgen sover sålænge man evner og sover
rusen ud.
Den 2den Januar gives ingen gaver. Den dag tilbringer
alle i hjemmet, herrer og slaver spiller tærninger, ingen
behøver at frygte straf, om han har forsét sig. Selv om
slaven drikker sig en rus, tilgives det, og den strængeste
lærer slapper töjlerne. Alles lighed er det fælles løsen,
man sér hverken pisk eller stok; fred, frihed, glæde er i
alle og over alle. Den fattigste tigger kan spise sig mæt i
kostelige retter. Man behøver kun at række hånden ud,
så får man; det er hartad, som om jorden af egen drift
ydede sine gaver.
Den 3die Januar er der væddeløb mellem heste, den
4de og 5te stilner festen af. Der er dog omsider ende på,
hvad selv Sydboer formår i retning af at more sig.
Jeg er noget udførligere gået ind på disse romerske
festdage, fordi de enkelte motiver, der her kommer frem,
lever delvis endnu i vore dage. Det ses desuden klart, at
der er berøringspunkter nok mellem Saturnaliafesten og
Nyårsdagene, så de i denne forbindelse bekvemt kan regnes
for ét.
De enkelte motiver, som her træder mer eller mindre
klart frem, — det var utvivlsomt Libanius om at göre
at lægge skjul over hedenskabets udskejelser og fremhæve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
