- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
234

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234 H. F. FEILBERG

kunde göre ham magtesløs, som har dødens vælde, det er
Djævelen, og befri alle dem, som ved dødsfrygt hele deres
liv holdes i trældom« (Hebr. 2.14), fortsætter prædikanten:

»Derfor hilser jeg denne festdag og elsker den, og jeg
siger Eder det, for at vi med hverandre kan dele
fællesskabet i hans kærligheds tryllemagt. Til Eder alle vender
jeg mig og beder Eder inderlig om at komme, at komme
alle, at komme med glade, villige hjærter, så husene står
tomme. Vi ser vor frelser ligge i sit svøb i krybben, et
syn, der, forunderligt over al måde, tvinger os i knæ. Er
der undskyldning for os, om vi bliver hjemme? — Han
har for vor skyld forladt sin himmel, vi kan ikke engang
for hans skyld forlade vore huse for at søge ham. Magerne,
folk af barbarisk rod og fremmed stamme, iler den lange
vej fra Persien herhid for at se ham i krybben, men du,
som kræver for dig kristennavnet, kan ikke overkomme
den korte vej fra dit hus herhen for at nyde det
saliggörende syn. Kommer vi med tro, får vi ham at se i
hans krybbe. Alterbordet her træder i krybbens sted, thi
også dær kommer Herrens legeme til at ligge, ikke i
barnesvøbet som dengang, men i Helligåndens smykke. De
indviede forstår, hvad jeg mener«.

Forud for juledagen gik en vågenat, der fik et særligt
præg ved den ström af jubel, som gik igennem de stykker
af skriften, der oplæstes, i modsætning til den dybe
alvor i lidelseshistorien ved påskevigilien. Nyårsdag blev
af de kristne holdt i stor stilhed. Chrysostomus formanede
fromme mennesker til at prøve sig selv ved årsskiftet,
tænke på jordelivets korthed og forkrænkelighed og på den
evige dom.

Man siger så, at Østerlandet, hvor jødiske traditioner
havde magten, holdt på Epifaniefesten d. 6te Januar, som
Herrens dåbsfest, mens man i Vesterlandet, hvor hedninger
var kristnede, der var indtagne mod enhver jødisk påvirkning,
istedetfor dåbsfesten fejrede Helligtrekongersfesten.
Først omtrent år 600 omtales adventstiden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free