Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 H. F. FElLBEBG
»drengen, som fra sumpen frelstes,
tyttebærrets sön, den lille,
ned han skal i jorden sænkes
ved en bærbevokset tue,
eller føres ud i sumpen
og med kølle dær ihjelslås.«
Men barnet svarede: »du gamle dåre, ilde har du tolket
loven. Mangen tåbelig færd udførte du i din ungdom,
uden at du derfor blev dræbt i sumpen eller dit hoved
knust med en kølle.» Da tav Wäinämöinen, Wirokannas
døbte barnet og viede det til konge i Karelen og til herre
over alle de mægtige.
Om Wäinämöinen er der endnu at fortælle, at
tung af harm han, vred og skamfuld,
tænkte på, sit hjem forlade;
ned til havets kyst han vandred,
frem han kvad et skib af kobber,
trylled med sin sang en skude,
hvormed han styrede ud på det store hav. Dærudefra lød
for sidste gang hans røst om dage, der skulde komme, da
man vilde savne ham og hans harpespil. Hans båd forsvandt
bag synskredsens rand,
men hans strengestemte harpe
og dens klare, stærke tone,
sangen om de höje helte,
lod i Suomi han tilbage
blandt sit Folk til evig glæde.
Således tager folkets fantasi de gamle østerlandske
fortællinger op på sin vis og tilpasser dem efter sine
forestillinger og sin måde at tale på. Sligt er vel i henfarne
dage mange gange gjort af de forskellige landes kunstnere,
der har afbildet den hellige familie. Spaniere har malet
personerne som Spaniere, Hollændere som Hollændere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
