Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 H. F. FEILBERG
Il Norge kender man den samme urolige bevægelse i
Vætternes verden, når juleklokkerne i menneskeverdenen
har ringet festen ind.
Det er Troldenes tid, alt troldskab er ude og huserer
som værst juleaften, ligeså Tuftefolket. Ellefolket dan-
sede; mens lys brændte på håoje, og Huldrefolket kom til
bondegården, hvor man havde sørget for at sætte mad ud
til dem på håjen og ladet en ko stå umalket i fjøset. En
mand, som sent en juleaften færdedes over fjældet fik se
en hel skare deroppe, som dansede til fiolinspil. Hesten
vilde ikke forbi, og først da dagen randt og Vætternes tid
var omme, lykkedes det ham at komme videre. Jeg med-
tager, at en Færing drog op at holde jul hos en Huldre-
mand, der boede i en skrænt på et af de færøiske fjælde.
Han meddelte senere, at han havde modtaget alt godt, som
han kunde ønske sig, derinde.
De Underjordiske efterligner i alt mennesker og
sælter pris på mad og drikke og muntre gæstebud. Ved
juletid, og ved bryllupper, især når bruden er en bort-
snappet menneskepige, lever de håjt og i glæde. De kan
komme juleaften til menneskers boliger og forlange tjene-
ster, der som regel altid ydes dem. Af og til stimler Væt-
terne sammen i slige myldrende skarer til den ensomme
bondegård, at folkene må vige. I vættehåjene er der spil
og dans, lystighed og drikkelag, vættelysene skinner i lang
afstand. For mennesker er det farligt at komme nær. Det
sker af og til, tit i kådhed, som da bonden en juleaften
drog hjem og kom forbi håjen. Han råbte: »hør du drauge
i Vallerhoug, stat op og giv Gunnar Giesemand drikke!«
Det svarede derinde »ja«, og der blev kaldt på en dreng:
»tap ud og giv ham drikke, ikke af det bedste og ikke af
det værste!« Men nu ræddedes Gunnar og piskede på sin
hest. Dog et horn blev kastet efter ham, drikken sved
hårene af hestens side, hornet samlede han op, men det
var som andre vættegaver svangert med ulykke. I øvrigt
er dette et tema, som i mange varianter genfortælles om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
