- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
78

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TI H. F. FEILBERG

hjulpen således, at man kan tage et brød under armen,
rede penge i hånden eller i lommen og af en anden føres
ud at se nymånen. Eller man tager et knippe foder i den
ene hånd og sin pengepung i den anden og viser månen
sit gods; thi hvad man har i hånden, når man ser den,
får man mest af i årets løb. Derfor har folk brugt at tage
det i hånden, som de havde mest lyst til i året at færdes
med, pengepung, kornneg, mælkespand, sul, kaffekedel osv.,
når de gik ud at se nyet. Hvad man fremfor alt må undgå
er at se månen første gang med tomme hænder, det varsler
mangel og fattigdom. Som året begynder, fortsættes; træk-
kes tåj vrangt på, går alt vrangt; slukkes ild, slipper penge
op; slår man noget istykker, går alt istykker; har man
intet brød på bordet, eller er der skåret hul på det sidste
brød, og gemmer for mad og mel tomme, vil året med
sandsynlighed blive trangt, og man vil næste jul komme
til at sidde ved tomt bord. Om det så er vandspandene,
går man rettest i at holde dem fulde; at lade skident vand
stå, varsler ulykke.

Fremdeles: man bår undgå enhver handling, ethvert
arbejde, der blot forbilledlig kunde antyde, at noget førtes
bort fra huset, derfor må man ikke feje udad dåren, thi
så fejer man sin lykke ud. Skal der endelig fejes nyårs-
morgen, er det sikrest at feje indad, man kan da samle
fejeskarnet i en krog. Asken på skorstenen gælder det
samme om, den bår ikke bæres ud. Ligeså i stalden: der
må ingen gødning køres ud nyårsmorgen, med læsset kører
man sin lykke i året bort. I det hele må der ikke muges,
men derom mere lidt senere. Der må om mulig intet
gives ud af huset under nogen form, ja end ikke fejeskarn,
dermed bortgives lykken. Købmanden må juledag ej sælge
på regning, da får han i året ingen penge. Møder man
nyårsaften uden penge i lommen, får man dårlig fortjene-
ste det år; giver man penge ud, bliver udgifterne store,
eller man får daglig fortræd. Kort, hvad der hænder ny-
årsdag, hænder i det kommende år. Det hedder oplysende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free