Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 H. F. FEILBERG
Ordene om det stakkels træ falder endnu hvassere en
30 år senere 1679 i en bog af en konrektor Grabow i
Cålln ved Spreefloden. Han revser tidens slethed, at der
endnu klæber så meget papistisk smuds ved folket, an-
forer derpå Dannhauers ord ... »det er hbårneværk« og
slutter så: NB, ja, det er afguderi, man plejer at drive
med Jesusbarnet; et Satans kapel, man bygger op ad
kirken, hvorved man indpoder bårnene en sådan opinion,
at de frembærer deres inderlige bånner til det formum-
mede og formentlige Kristusbarn, hartad som til en af-
gud. Man gjorde langt bedre i at henvise dem til det
åndelige cedertræ, som er Jesus.«
Til forskel fra disse betragtninger, der alle stammer
fra Tysklands vestgrænse, har man i et skrift af en juri-
disk docent, C. G. Kisslingius, i Wittenberg, et, ganske vist
senere, vidnesbyrd fra det tyske sprogs daværende øst-
grænse. Han siger i en bog 1737:
»Når man overrækker gaverne med en vis håjtidelighed,
er den måde mig mest tiltalende, som en gårdkone plejede
at bruge. Hun havde levet i et hæderligt samliv med sin
ægtefælle, havde ansete sånner og døttre, en talrig familie,
og hun delte med rund hånd gaver ud til bårn og tjeneste-
folk. Således bar hun sig ad: juleaften stillede hun et
træ op i sin stue for hver person, hun vilde give noget.
Af træernes håjde, pynt, rækkefølge i opstillingen kunde
enhver straks kende sit træ. Når så gaverne var fordelte
og fremlagte under træerne, og lysene på træerne og ved
siden af dem var tændte, trådte hendes husfok en for en
ind efter den stilling, de havde i huset, så på det hele,
hvorpå enhver tog sit træ og gaverne, som var fremlagte
derunder. Tilsidst kom karle og piger ind i den bedste
orden, fik deres gaver og tog dem med sig ...
Bedst, mener jeg, handler de husfædre og husmødre,
som uddeler gaver, når de går det til en tid, så ingen
skal behøve at forsåmme gudstjenesten, og så tilfåjer nogle
fromme ord, der minder modtagerne om, hvilke velger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
