Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 20
»Du børnenes liflige fest, forældrenes håjtid! Tit med-
fører julen bekymringer i hobetal, og forstod hbårnene, at
flitterguldet så ofte var udmyntet af et moderhjærtes sorger,
var deres jubel forstummet. Men en moders tårer aftårres
af Jesusbarnet. Er faders og moders hjærte rigt på kær-
lighed og barnesind, sejrer man over armodens bekym-
ringer. Kun de er fattige, de rige, hvis kolde og tomme
sjæle har sat barnesindet til.«
Således taler en gammel god, nu afdød mand, da han
langt var over livets midte, om barndomsminderne. Han
fortæller fremdeles om de skikkelser, der i adventstiden
og juletylvten sniger sig omkring i mørkningen. I Nordtysk-
land er det de gamle, hedenske guder, blandt hvilke en
af kirkehelgenerne har forvildet sig. I Sydtyskland og
dets grænselande er det levendegjorie billeder fra bibelbi-
storien; blandt dem træffer man gamle hedninger, der
minder om et styrtet dynasti, som tidligere drog omkring
i landene, men hvis rige blev erobret af Jesusbarnet.
Om det just er hedenske gudeskikkelser, vi får at se,
er vel tvivlsomt, men afgjort synes det, at gammelt og
nyt, hedensk og kristeligt hær næsten uopløselig er sam-
menblandet.
Vi vil betragte nogle af disse skikkelser, der færdedes
i advents og juletiden. I Nordtyskland drog »Skimmel-
rytteren« omkring. Figuren blev i Slesien dannet derved,
at tre, fire karle lagde hver deres arme på formandens
skuldre, over dem var hængt et hvidt klæde, og hestens
hoved fremkommer så derved, at den forreste bærer sit
hoved håjt. Rytteren, der også er tilhyllet, har ikke sjæl-
den på hovedet en potte med gløder, der lyser ud gennem
huller som åjne og mund. Det hele danner jo en ræde-
lig skikkelse. I forskellige egne fremstilles og nævnes denne
person forskelligt. På Usedom hedder han »Klaprebuk«
og fremstilles af en karl med et hestehoved, hvis nederste
kæbe er bevægelig. Når bårn ikke kan deres bønner,
klaprer han og puffer til dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
