Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 H. F. FEILBERG
værre eller bedre, at, da bukken en aften var bragt ind i
legestuen og man gjorde låjer med ham, slukkedes pludse-
lig lysene og man fik at se en hel anden stårre og ræde-
ligere buk, der udenfor vinduerne løb op og ned ad korn-
hæsset, et syn, som de gamle endnu ikke kan mindes
uden at gyse. I Skåne fortælles om en julebuk, der gik
fra gård til gård, drejede på »stjærnen« og sang sine sal-
mer. Under sin vandring så han en stor sten i den hel-
lige nat stå på ildsåjler. Dær blev han taget ind for at
synge, men kom aldrig tilbage. Et andet sted havde en
karl klædt sig i sort, sat horn på hovedet, lavet sig klør
til hænder og fødder og syet rødt under hænder og fødder,
kort, iført sig en djævlemaske. Blår havde han i munden
med ild i og han blæste, så gnisterne røg om ham. Så-
ledes udklædt gik han fra hus til hus, men i skoven mel-
lem Brandstorp og Ingelstråde tog den Onde ham med
hud og hår, og i mørke julenætter kan man endu høre
hans jamrende skrig.
Ved disse fortællinger kan man jo ikke ret vel værge
sig mod tanken, at folket trods sin morskab med udklæd-
ningen dog har haft en ond samvittighed og en følelse af,
at alt ikke var med den julebuk, som det burde være.
I Sverige er bukkeskikkelsen fremtrædende. En person
udklædes som julebuk med hår og horn; han bærer en
sort skindpels med det lådne vendt udad eller er hyllet
helt i halm og har en hammer i hånden. Han er jævnlig
i følge med »Steffanspåjkarne« på deres omgang, og er der
nogen, som ikke vil give dem noget, stanger bukken dem.
Et andet følgeskab er »julgumman«. En tysk rejsende i
Sverige fra begyndelsen af det 19de århundrede, E. M. Arndt,
fortæller efter &jesyn, at unge folk iførte sig bukkeham
med horn og tilbehør og fo’r så løs på de unge piger og
karle for at kyse dem, idet de stak efter dem med deres
vældige horn og kunde vel også piske dem med ris. I
Vesterbotin bar man sig ad på følgende måde, man tog en
riskost af dem, der bruges ved tjærebrænding, og gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
