Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 241
Lagets »præst«, som hermed havde fuldendt sit hverv,
sluttede således: »Så er I så goi nyårsdaw om æ awten å
komm” te vos ve Jes Minkus i Flæskdamsmai. Hop, håj,
ål? min hæst”!«
Denne fremstilling giver jo ingen anden oplysning end
at optoget ved nyårstide drog om for at samle penge til
et gilde; der er måske et enkelt udtryk, der kunde minde
om, hvad der oprindelig har ligget bagved, når »præsten«
taler om at så sin sæd. Søger man oplysning om skik-
kens forekomst andre steder, viser det sig først, at den
kan spores tilbage til slutningen af det 15de hundredår og
første halvdel af 16de i Tyskland (1553) og England (1493).
I en snurrig gammel bog af Naogeorgus >: Thomas Kirch-
meyer om »Pavedommet, Antichrists Rige« (1553) skriver
forfatteren på latinske vers om alle optåjer på fastelavns-
mandag: unge folk drager flokkevis omkring med spille-
mænd og slæber pigerne ud af de huse, de kommer forbi,
og spænder dem for ploven. En af karlene holder pisken,
en anden styrer ploven, på hvilken spillemanden sidder og
synger med gabende mund drikkeviser. Pigerne slæber
ploven og hag efter går en mand og sår aske eller sand.
Når optoget således er draget gennem byens gader, driver
plovstyreren pigerne med ploven gennem en dam eller et
vandløb. Snavsede og drivende våde, som de er, indbydes
de til gilde, og når maden er spist, danser de lystigt. I Eng-
land føres ploven (1493) rundt om et bål nyårsdag. I senere
tider kaldes mandag efter kongedag »Plovmandag«, og ploven
førtes om med et overmåde broget følge: en 30—40 unge
karle, som slæbte ploven og var iførte hvide skjorter, pyn-
tede med brogede bånd, over deres klæder; dernæst den
person, som kørte ploven og som istedetfor pisk havde en
stok med en oppustet svineblære. Så kom spillemanden;
kællingemasken, Gamle Bessy, med lang næse, hage, en
vældig håj hat som en sukkertop. Endelig taleren, kap-
tain »Kalvehale« (Caufstail), der er klædt i skind med en
IE 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
