Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 243
hverken guld eller røgelse eller myrrha at bringe. Sneen
lå på tagene, vinteraftenens tåger rugede over landskabet,
gennem tåge og skygger skimtede man det rødlige lys af
en osende tælleprås, og dær stod staklerne med hullede sko i
gadens søl og snesjap, drejede deres stjærne og afhaspede
med hæse og tonløse røster »stjærnevisen« på en ejendomme-
lig slæbende melodi udenfor husene. Men når der kommer
lys i vinduerne og dåren går op, stirrer et par sultne og
begærlige &jne én imøde, en mager hånd udrækkes for at
modtage en gave, og sangen lyder:
»ak stjærne, du må ikke stille stå,
du skal med os til Betlehem gå.«-
Og atter forsvinder Kongerne i deres pjaltede, hvide la-
gener i vinteraftenens tåger og det bliver stille.
Herhjemme har Helligtrekongersspillet vel haft lignende
kår, engang siddet i håjsædet og endt med at blive fattigere
og fattigere.
Jeg gengiver en beretning, den udførligste, jeg har truffet.
I den blålige aftenskumring så man de Hellige Kon-
gers tog komme hen ad vejen ned mod landsbyen. For-
rest gik de tre vise Konger, Kaspar, Melkior og Baltasar,
den sidste var sværtet i ansigtet, thi han fremstillede
Kams æt. Ellers var de hvidklædte, idet de yderst bar
nystrøgne skjorter, på hovedet havde de håje, spidspullede
huer, der skinnede af perler, bånd og guldpapir. En af
dem har »stjærnen«, et tændt helligtrekongerslys, der var
fastgjort på enden af en lang stang og anbragt således i
et tøndebånd, overhyllet med papir, at det ikke slukkedes
i vinden. Efter Kongerne fulgte deres store følge. Der var
Jomfru Maria, en kån, ung bondepige, klædt i rødt og
gront og blåt og ridende på et lille æsel, der blev lånt på
herregården. Hun havde en sivvugge på skødet, ved siden
af gik Josef, tømmermanden, han var pukkelrygget og
havde økse og sav i hånden. Der var også en Judas, en
grim, latterlig udstafferet person med narrefagter, der
16=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
