Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 H. F. FEILBERG
på deres vis, end at slippe denne vilde, sansesløse, tugt-
løse skare ind i kirkehuset.
Sædvanlig begyndte spektaklerne med, at der under de
latterligste ceremonier valgtes en julebisp, erkebisp eller
pave, som atter kårede sig domherrer eller kardinaler. Så
blev der sunget Tedeum, »0, store Gud, vi love dig!«
Narrebispen blev båret i procession ind i den rette biskops
palads, hvor alle dåre sloges op på vid gab for optoget.
Narrebispen saltes for bordenden og biskoppen måtte være
ham hørig og lydig som alle de andre.
I Notre-Dame kirken i Paris nåede festen sagtens top-
punktet af vildskab. Den lavere gejstlighed spillede mes-
ter, støttet og hjulpet af alleslags tvivlsomme eksistenser fra
gaden, fyre med stygge masker, forklædte som kvinder,
hyllede i løveskind, i skikkelser som de værste udyr med
ansigterne overmalede af sod. De valgte sig en narrebisp,
som atter udnævnede et domikapitel. Så blev der holdt
stor messe og til orgelets toner, som rullede hen under
den prægtige kirkes hvælvinger, lød liderlige viser. I røgelse-
karrene brændtes gamle skosåler, der udsendte en kvælende
stank. Folk spillede tærninger og spiste pølser på alter-
bordet, mens vilde, gemene danse udførtes, hvor der i kirken
var plads til det. Kort »Guds hus vanæredes ved tusinde
usåmmeligheder«.
Her kunde Vorherres ord få en ny anvendelse, når
han siger: »mit hus er et bedehus, I har gjort det til en
røverkule«.
Denne fest krævedes som en ret. Der er adskillige
eksempler på, at den udvalgte narrebisp er bleven mulk-
teret, når han nægtede at udføre sine funktioner. Kirkens
kasse bestred omkostningerne ved stadsen.
Som et træk fra disse vilde optog fortælles, at et æsel,
der bar en ung kvinde, som havde et barn i armen, blev
ført ind i kirken til lyden af en halv latinsk, halv fransk
vise, der vrængede efter salmetonen, og hvor man i om-
kvædet efterlignede æselets skryden. Og skete det, at æselet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
