Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
BARNDOMSAARENE.
Virketrang, sin varme Følelse for Fædrelandet,
Friheden og Almuen.
Trods al sin Dygtighed og Flid, og skønt
han selv var i høj Grad nøjsom, stred Johan
Adolf Fibiger hele sit Liv igennem en fortvivlet
Kamp for at skaffe sin talrige Familie det
nødvendige. Børnene voxede derfor op i den største
Tarvelighed og Stilhed i Hjemmet og havde alle
deres Glæder indenfor dette.
Som Barn var Ilia stille og drømmende, men
glad af Sind. Hun og den lidt ældre Broder
Axel kunde som smaa ikke ret vel forliges, men
endnu mindre undvære hinanden, især ikke ved
deres Kortspil, hvortil de, hun især, var
lidenskabeligt hengivne allerede i saa ung en Alder,
at de, siddende hver paa sin Skammel, benyttede
en Stol som Spillebord. Da det var dem forbudt
at spille om Skillinger, spillede de om
Pebermyntekager, som Broderen stadig blev hende
skyldig i Hundredvis, thi Heldet var stedse paa
hendes Side. Hun vilde gerne hovmesterere ham,
men det lod han sig ikke byde. Det gik da
jævnlig over til Haandgribeligheder, hvor hun
kom tilkort og løb ind og sladrede til Faderen,
hvis Yndling hun var som lille, og som altid gav
hende Medhold.
Med Undervisningen var det smaat bevendt.
Smaapigerne gik, somme Tider hver Dag, tit
kun hveranden, i Skole hos »Betsi« i St. Peder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
