Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125 HENDES SIDSTE BREVE.
De yderst faa Breve, eller rettere Smaabilleder,
fra hendes sidste Leveaar ere prægede af
Træthedens Modløshed. Den 24de Nov. 1865 skriver
hun lige efter Udgivelsen af »Syv Eventyr«.
»Jeg ved ikke, hvorledes det er, jeg føler
mig tit saa ensom. Især naar jeg har faaet en
Bog udgivet. De, der skulde glæde sig derved,
ere borte — Fader, Moder og min ældste
Broder. Han især. Han vilde aldrig spurgt om,
hvad Bogens Skæbne blev, han vilde have- haft
nok, naar han fandt den god. Det er et løjerligt
Ord, men jeg føler mig saa bar.
De maa ikke tale, som om jeg havde Kraft.
Jeg har kun den Evne undertiden at kunne tage
mig sammen i den yderste Nød. Den Dag, De
sidst var hos mig, havde jeg haft en Sorg af
den Slags, som haardhudede Mennesker kalder
ingenting. De har vel næppe været saa lykkelig
aldrig at lære, at dette »ingenting« kan gaa En
nærmere end betydelige verdslige Tab«.
Og den 24de August 1866:
— — »Jeg har i denne Sommer længtes
efter Naturskønhed, og navnlig Strandskønhed til
den Grad, De næppe gør Dem noget Begreb
om. Jeg kan ikke engang lade mig nøje med
Begrebet Skovensomhed, jeg har faaet et nyt
Ord: Strandensomhed. Men jeg udbeder mig
godhedsfuldt af Stranden, at den skal være
spejlklar.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
